Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvor befinder Lars Løkke sig mon bedst?

Hvad er det, der er med Moderaterne og moralen? Og Løkke.

Kell SchellerupCiviløkonom, Viborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I sidste uge fik Lars Løkke Rasmussen et spørgsmål fra en journalist. Det forbløffende svar var: »Jeg befinder mig godt i regeringen.« Man stiller sig så selv spørgsmålet: ”Hvad har hans velbefindende med politik at gøre?”

Nu er hans velbefindende dog dukket op med flammeskrift i pressen, idet han er chef for dansk politiks suverænt førende parti i smudsighed, Moderaterne. Og nu er han pludselig ganske tavs om sit velbefindende i omgangskredsen.

Han vil nok påberåbe sig – ligesom alle andre i Moderaternes inderkreds – at han intet kender til ånden dernede. Men den måske mest centrale person i de lidet moderate udskejelser, Caroline Stage Olsen, har været udenrigsministerens personlige rådgiver, og fordi hun har været så dygtig og omhyggelig i det job, blev hun forfremmet til minister nr. 25. Tror noget ædrueligt menneske mon på, at hun har forsømt at fortælle sin chef i partiet noget så væsentligt om moralen, at det har mulighed for at kvase partiet og dermed også regeringen, som det spås blandt kommentatorer? Så bliver udenrigsministeren igen ”Bette Lars fra Græsted”.