Hun er lige den, København fortjener
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, har ikke ligefrem været vellidt på rådhuset. Hun har desuden været så usynlig, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen frygter at miste overborgmesterposten ved kommunalvalget til næste år. Hvad gør man så? Man forfremmer Hæstorp Andersen til minister og finder en borgmesterkandidat med et cv, der taler lige til hjerterne af københavnerne: Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun har en fortid som mangeårigt medlem af Enhedslisten. Hun var med i orkestreringen af malingangrebet på Anders Fogh Rasmussen på Christiansborgs gange. Desuden har hun en dom for at kaste med levende dværghøns i folketingssalen.
Mette Frederiksen har fundet frem til, at med dette cv må hun være den helt rigtige til at repræsentere københavnerne som deres overborgmester. Det skulle ikke undre, om hun får ret.