Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Og hvor skal pengene så komme fra?

Den tredje bil i familien bliver selvfølgelig leveret af staten. Det må være logisk, nu hvor regeringen tillader 17-årige at køre bil.

Poul AndersenSnedkermester, Aars

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Alle de 17-årige, der bor i yderområderne, håndværkerlærlinge, landbrugselever, skoleelever og alle andre under uddannelse, går jeg ud fra, skal nu have mulighed for selv at køre i bil for at løse udfordringerne med den manglende offentlige transport i disse områder.

Mange familier har udearbejdende forældre, der selv har brug for en bil hver.

Hvor i Himlens navn skal pengene komme fra til den tredje bil til familiens 17-årige?