Elon Musk vs. EU: Magtkampen om den digitale verden spidser til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Elon Musk, verdens rigeste mand og ejer af det sociale medie X, har over sommeren gjort det klokkeklart, at han ikke vil bøje nakken for EU.

Siden kommissionen i juli afgjorde, at X bryder EU’s nye regler for online platforme, har de to parter skændtes højlydt i en konflikt, der sidste uge nåede sit foreløbige klimaks:

Den franske kommissær Thierry Breton mindede Musk om hans ansvar for at overholde loven forud for et livestreamet interview med Donald Trump, hvortil Musk replicerede med et meme og teksten »Take a big step back and literally fuck your own face«.

Det er ikke blot Musk og X, der kolliderer med EU i disse uger. Retorikken mellem Bruxelles og Silicon Valley er blevet voldsomt skærpet over sommeren.

I juni var det Margrethe Vestager, der langede ud efter Apple, da virksomheden udskød lanceringen af nye AI-produkter i EU med henvisning til europæisk regulering. Vestager udskammede valget som »den mest forbløffende, åbne erklæring af«, at Apple bevidst spænder ben for konkurrencen på digitale markeder.

De skingre toner er lyden af en ny og mere dramatisk fase i EU’s langvarige opgør med de største techvirksomheder. Skiftet skyldes, at EU har indført et nyt lovkompleks for den digitale verden, og at kommissionen nu bruger det som et banebrydende våben imod industrien.

EU’s nye skyts kommer især fra Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA), som er trådt i kraft inden for de seneste 12 måneder. De er blevet solgt som en ny global standard, der skal sikre et trygt digitalt rum præget af europæiske værdier (gennem DSA) og frisætte konkurrencen på digitale markeder (DMA).

Vestager har endda sammenlignet lovpakkerne med de nordiske guder, der tæmmer jætterne, dvs. techgiganterne.

Efter ét års håndhævelse står det klart, at både EU og Silicon Valley har meget på spil. Industrien kæmper indædt for at forsvare sin frihed til at designe egne forretningsmodeller og beskytte sin høje indtjening.

Omvendt ser kommissærerne sig nødsaget til at bevise reglernes værd for at bevare troværdighed og bevise staternes suverænitet. For begge er det en magtkamp om, hvem der skriver spillereglerne for den online verden.

Kampen er betændt, fordi de nye love netop angriber centrale dele af disse forretningsmodeller – f.eks. Apples strategi om at bygge et sammenhængende økosystem af produkter, Microsofts kobling af softwaretjenester i Office-pakken, Metas dataindsamling på tværs af platforme eller Alphabets synergier mellem forskellige søgetjenester.

Det åbne spørgsmål er, om lovene vil føre til en mærkbar forandring af de digitale markeder eller blot gøre livet surt for virksomhederne.

På papiret har DSA og DMA potentialet til at omvælte status quo – bl.a. med bøder på op til 10 pct. af selskabernes globale omsætning eller en tvungen opsplitning af dem – men hvor langt vil kommissionen gå, når det spidser til?

For EU er kampen ikke uden dilemmaer. På den ene side vil Bruxelles skabe et digitalt marked præget af europæiske værdier. På den anden side skal EU undgå, at reguleringen hæmmer produktivitet og konkurrenceevne.

Når virksomheder som Apple udpeger lovgivningen som årsag til at holde nye teknologier tilbage fra EU, spiller de netop på angsten for at regulere sig selv ihjel.

Det kan få stor indflydelse, når de næste kommissærer efter Vestager og (måske) Breton skal beslutte, hvordan de vil implementere det digitale lovkompleks, især inden for kunstig intelligens.

I 2024 har EU rejst flere sager under DSA og DMA, der går direkte i kødet på techvirksomhedernes indtjeningsgrundlag. Indtil videre har aktiemarkederne reageret med skuldertræk. De forventer ingen revolution.

Men efter reglernes første år står det også klart, at de største slagsmål venter forude. Kommissionen vil næppe bøje nakken for Musk, men får brug for medlemslandenes støtte.