Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Det er ikke sjovt at gå til gymnastik, når man står på venteliste

Børn og unge skal væk fra skærmen og ind i idrætsfællesskaber. Men det er svært, når man ender på venteliste grundet manglende faciliteter og trænere.

Trine BramsenMF, gruppenæstformand, (S)

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er sæsonstart på mange områder her efter sommerferien. Det gælder også for vores mange fantastiske idrætsforeninger landet over. Tusindvis af frivillige trænere står klar til at lave sjove og spændende sportsaktiviteter for børn og unge. Vores danske foreningsliv er noget helt unikt og opbygget over mere end 100 år. Det kan også forklare den historisk høje deltagelse.

Men desværre er der områder i landet, hvor børn, der gerne vil gå til en sportsaktivitet, ikke kan komme til det. Enten fordi der ikke er halkapacitet, eller fordi der mangler trænere.

På Langeland kan børn og unge eksempelvis ikke gå til svømning, fordi der ganske enkelt ikke er en svømmehal. I København overstiger ventelisterne til at gå til gymnastik flere steder antallet af pladser på holdene.

I nogle af landets udsatte boligområder er det lykkedes at få masser af små piger til at gå til fodbold. Desværre er pigerne henvist til at klæde om sammen med det lokale herrefodboldhold, fordi omklædningsfaciliteterne er så ringe.

I en tid, hvor vi alle er enige om, at børn og unge skal væk fra skærmene, må det ikke være svært at komme til at gå til fritidsaktiviteter. Sådan er det desværre i dag i nogle områder af landet.

Med relativt få politiske greb kan vi gøre vilkårene for vores idrætsforeninger lettere. Eksempelvis kan vi hæve det beløb, som frivillige trænere må modtage for at få dækket deres omkostninger til eksempelvis transport, musik og rekvisitter. Vi kan også gøre bureaukratiet omkring det at drive foreninger lettere. Ikke mindst kan vi hjælpe de kommuner, der mangler faciliteter, så det ikke er børns postnummer, der afgør, om de kan dyrke sport eller ej.

Når børn og unge går til sport, bliver de en del af vigtige fællesskaber med jævnaldrende. De kommer væk fra skærmen hjemme på værelset – og får i stedet bevægelse. Der er faktisk intet dårligt at sige om vores danske idrætsforeninger. Udover at alt for mange børn og unge står på venteliste.