Mareridt, dit navn er kvinde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For en kvinde er livet en lang række af lidelser og ydmygelser. Og særligt én aktør; drengen/manden, ødelægger kvindens muligheder for et tilfredsstillende liv. Først i skoletiden at skulle udholde drengenes drillerier, samtidig med at man som pige forventes at hjælpe med at holde ro og orden, er kun en beskeden opvarmning.

Når først seksualiteten er blevet en del af en kvindes liv, er freden for alvor forbi. Bestandigt udsat for mandens liderlige blik og lumre bemærkninger. Men det bliver værre. Efter årtier belastet og truet af mandens aggressive liderlige blik, begynder tyngdekraften at have en effekt. Hverken bryster eller baller sidder længere så højt og så fast som tidligere, og mandens forræderiske liderlige blik rykker videre til yngre, mere struttende modeller. Ydmygelsen!

Pludselig er man blevet usynlig. Hermed har vi det endelige bevis. Manden er på alle måder upålidelig. Hele livet igennem har han kun ét mål og én plan: at undergrave kvindens selvtillid og følelse af selvværd. For et kærligt, fredselskende køn som kvinden er det en smertefuld erkendelse.

Men hvis kvinder skal leve lykkelige liv i fuld realisering af deres uendelige kærlige potentialer, er mandens totale undertrykkelse og fjernelse fra samfundet uomgængelig. Maren Uthaug har i sin bog ”11%” præsenteret en model for, hvordan de konkrete problemer kan løses.