Jeg håber, de er bedre til sundhed end til it

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvor mange universitetsgrader og kommissioner skal der til for at slå fast, at Danmark i årtier har kvajet sig med it-løsninger til sundhedsvæsenet? Lige siden nedlæggelsen af amterne i 2007, der hver havde deres egne individuelle it-løsning – til dagens fem regioner, hvor amternes 13 it-chefer blev reduceret til fem, har regionerne haft det overordnede ansvar for it-løsninger til sundhedsvæsenet. Det var en en helt håbløs beslutning.

Allerede i 2007, da den nuværende kommunalreform blev implementeret, burde man havde samlet ansvaret for dansk sundheds it i en organisation – enten under Indenrigsministeriet eller Sundhedsministeriet. Det var nemlig politisk naivt at forvente, at de fem regioner kunne enes om en fælles it-strategi ved at pålægge de nye regionsbestyrelsesmedlemmer et så strategisk afgørende og kompliceret valg. Politikerne, både dem på Christiansborg og i regionerne, opfører sig, som om Danmark har regionale forskelle, der nødvendiggør, at hver region har egne og unikke it-behov.

Det er så tåbeligt, at en tidligere it-rådgiver får ondt i maven, når han tænker på, hvor elendigt og unødigt dyrt danske it-løsninger på sundhedsområdet styres og besluttes.

Regionerne gungrer sig udelukkende kloge på it, fordi flere af Christiansborgs partier ønsker at tilgodese lokale politiske interesser frem for det helt åbenlyse, nemlig at implementere landsdækkende sundheds-it-løsninger.

Sammen med flere forstandige mennesker, både it-kyndige og ansatte i Sundhedssektoren, har jeg, der er tidligere it-rådgiver, siden 2007 påvist den tåbelige beslutning, at danske it-løsninger kan besluttes lokalt. Og det vil medføre alt for højt blodtryk hos mig at beskrive de utallige it-fejlindkøb, der er foretaget siden 2007.

Men Region Hovedstaden og Region Sjællands fælles anskaffelse, brug og vedligeholdelse af det amerikanske EPIC som fundament for Sundhedsplatformen i stedet for at samarbejde med de tre andre regioner om en fælles løsning, er dog det mest vanvittige eksempel – og burde aldrig have været tilladt af den daværende regering. Det er et fejlindkøb, som brugerne, bl.a. læger og sygeplejersker, klager over, et fejlindkøb, der kræver danske tilretninger og medfører, at sundhedsansatte skal lære nye rutiner, hvis de flytter job mellem regionerne.

Nu har Sundhedsstrukturkommissionens eksperter overraskende påpeget, at patienterne betaler prisen for dette it-kaos i sundhedsvæsenet. Det havde vi ikke behøvet en kommission for. Det har almindelige, fornuftige mennesker påpeget i årevis. Det er ikke bare patienterne, der betaler prisen. Alle danskere betaler via deres skattebillet prisen for den elendige styring af sundhedsvæsenets it. Konklusionen er enkel. Vi er utrolig dårlig stillet i Danmark med politikere, der gør landet større, end det er. Er der nogen, der kan forestille sig, at storbyer med over 6 mio. indbyggere tillader, at man implementerer lokale selvstændige it-løsninger i forstæder og større byområder? Nej, vel?

Men i Danmark tager man hovedet under armen, bruger borgernes skattekroner og poster unødvendige milliarder i det danske sundhedsvæsen, bare fordi de politiske partier ikke har evner og mod til at centralisere it-sundhedsløsninger under en hat.