Sommervarmen giver mig kuldegysninger
Varmerekorder bliver slået næsten på daglig basis. Det er en skræmmende påmindelse om, hvad der venter os.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sommeren har altid været et frirum for mig. Hvor jeg kunne trække stikket, slappe af og slippe bekymringerne. Nyde sommervarmen med god samvittighed.
Sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke på samme måde. For selvom jeg nyder varme himmelstrøg, kan bare tanken om sommerens vejr og varme give mig kuldegysninger.
Hvad bliver konsekvenserne denne sommer? Hvor mange mennesker, dyr og planter kommer til at lide under de stigende temperaturer og voldsommere vejr?
Igen i år ser vi rekordhistorier pible frem: 11 lande med temperaturer over 50 grader i juni. Fem kontinenter med hedebølge. Havtemperaturer, der overgår klimaforskernes vildeste scenarier.
Jordens såkaldte ”Overshoot Day” er nu også blevet et sommerfænomen. I år falder den 1. august, og det betyder, at vi har opbrugt jordens ressourcer for i år. Herefter lever vi ganske enkelt over evne.
Hvad kan og skal vi gøre for ikke at blive ramt af koldsved over sommerens luner? Kort sagt: ændre adfærd.
I Danmark har vi et meget højt forbrug, der ville kræve næsten fem jordkloder, hvis alle levede som os. Det er vi nødt til at ændre.
Derfor fremlagde Radikale Venstre sidste år et udspil, hvor vi gør klimabelastende produkter – som for eksempel oksekød, diesel, cement og plastic – markant dyrere, samtidig med at vi letter skatten for alle danskere. Samtidig foreslår vi et reparationsfradrag for blandt andet tøj, elektronik og hvidevarer, så det i højere grad kan betale sig at reparere i stedet for at smide ud.
Bliver vores idéer til virkelighed, vil det betyde væsentlige ændringer i vores adfærd: at vi vil spise mindre kød og flere grøntsager. At vi vil køre, flyve og sejle grønnere. At vi vil købe mindre nyt og af bedre kvalitet. At vi vil smide mindre ud og i stedet ty til reparationer.
Det handler om at gøre det grønne valg til det billigste og nemmeste, så vi med klimaprofessor Katherine Richardsons ord opnår ”sociale tippingpoints”, hvor tilstrækkeligt mange mennesker ændrer adfærd inden for kort tid.
Heldigvis er denne bevægelse allerede i gang, og vi kan finde mange inspirerende eksempler fra det danske sommerland, hvor det grønne håb bliver til konkret handling. Som når fritidslandmanden fra Skærbæk skifter sit korn ud med elefantgræs, der har en stærk evne til at binde CO2 fra atmosfæren. Som når 700 ”klimabedster” engagerer sig i foreningen Bedsteforældrenes Klimaaktion og går til kamp for en ordentlig klode til børn og børnebørn. Som når børn i Esbjerg elsker genbrugstøj, og danskerne generelt går efter genbrug som aldrig før.
Eksemplerne viser, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd. Men skal vi for alvor opnå substantielle og strukturelle forandringer, kræver det først og fremmest politisk handling.
Først når det sker, kan vi måske en dag igen nyde sommervarmen med god samvittighed uden andet end at få helt almindelig sved på panden.