En smuk tanke. Kan det være farligt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Livet skal leves, mens vi er her og kan nyde det. Hvis vi udpensler livets essentialitet, handler det om at leve og være i live. Vi kender ikke til omstændighederne efter livet, og hvad der venter os, når vi dør.

At gøre organdonation til et krav (herunder med mulighed for at modsætte sig via onlineregistrering) mener jeg er medmenneskelighed i sin reneste form. Vi er her for hinanden, hjælper og gør, hvad vi kan, for at drage livet videre.

Jeg erkender de vanskelige etiske overvejelser, som er forbundet med debatten vedrørende organdonation. Men når min krop har sagt fra, så vil det kun føles naturligt at kunne medvirke til at skabe/forlænge liv i det levende. En smuk tanke – hvordan kan det være farligt?