De hævder, de repræsenterer os. Det gør de ikke. Men de har til gengæld stor usynlig magt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den seneste generation er folkestyret blevet fortrængt af diverse interesseorganisationer, der hævder at repræsentere os alle, hvad de ikke gør. F.eks. Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. At jeg ikke er medlem af disse foreninger, betyder ikke, at jeg skal dæmoniseres som dyremishandler eller naturødelægger. Jeg prioriterer den ideale fordring anderledes end idealisterne.

Når jeg køber svinekød, behøver det ikke at komme fra en ”velfærdsgris”; jeg går ud fra, at grisen har haft det godt nok, og det er nok for mig. Hvordan nogle dyrevenners velfærd har haft, det er lige meget.

Men det ligger fast, at foreninger, jeg ikke er medlem af, ikke taler på mine vegne og ikke skal behandles, som var det tilfældet.

Mine holdninger repræsenteres af den politiker og det politiske parti, jeg har valgt til at repræsentere mine holdninger. Det er det, der meningen med folkestyret.

I tidsskriftet Management advarede Uffe Ellemann-Jensen i 1977 mod udviklingen hen mod en »korporativ stat«: Hvor »Folketinget afgiver magt – på den ene side til regering og centraladministration – på den anden side til de stadigt stærkere pressionsgrupper«.

Her bør folkestyrets politikere være på vagt.