Så står vi op!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En lederskribent på JP er blevet stærkt fortørnet over, at Sundhedsstyrelsen har udgivet en række anbefalinger til, hvor længe vi bør sove. I en leder 26/4 buldrer skribenten løs mod Sundhedsstyrelsen, hvis arbejde betegnes som både spild af tid og skattekroner.

Hovedargumentet er, at vi danskere udmærket ved, hvor længe vi bør sove hver nat. På et tidspunkt falder vi jo nok i søvn alligevel, så hvorfor skal Sundhedsstyrelsen overhovedet brug tid på den slags pjat?

I Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker har vi svært ved at acceptere Jyllands-Postens udlægning af Sundhedsstyrelsens initiativ. Som sundhedsplejersker møder vi dagligt dybt frustrerede forældre til ikke mindst små børn, der har store problemer med at sove.

Forældrene er ansvarsbevidste og læser i desperation stakkevis af bøger om, hvad der er normalt. Og hver bog har sit eget budskab. For sundhedsplejerskerne – og givetvis også andre faggrupper inden for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde – er det en stor støtte og hjælp, at der nu er udarbejdet konkrete anbefalinger til, hvor længe blandt andet børn i forskellige aldre skal sove.

Rammerne for ”normale” søvnmønstre er i anbefalingerne blevet gjort bredere, og det kan i sig selv være med til at berolige de forvirrede og trætte forældre. Vi kan nu rådgive ud fra ensartede anbefalinger om søvnbehov i forskellige aldersgrupper. På den måde sikrer vi, at Google-søgning og ”private eksperter” får mindre råderum. På den måde begrænser vi forvirringen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ikke en håndfast doktrin fra et nævenyttigt sundhedsvæsen, som lederskribenten ønsker at fremstille det. Over alt i sundhedsvæsenet følger man i dag fastlagte procedurer og instrukser for at sikre ensartethed og kvalitet inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Det er efter vores opfattelse direkte misvisende at påstå, at anbefalinger om søvnbehov er »et maskefald for en offentlig sektor, der har mistet overblikket over, hvad den selv laver, og forståelsen for, hvad staten er til for«.

Lederskribenten fastslår med kendermine, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er så trættende, at man i bedste fald falder i søvn under læsningen. Det forstår man jo egentligt godt, hvis skribenten kun er vant til at læse reklametryksager fra Ry Sengefabrik.