Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Gør Børsen til moderne torvehal

Børsen kan blive et levende udstillingsvindue for, hvad Danmark har og kan.

Anders NielsenKemiker, Esbjerg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Efter branden har Børsen en unik mulighed for at transformere sig til en levende kulturoase. Børsen og nabobygningen C.F. Tietgens Hus huser Dansk Industri samt Forsknings- og Undervisningsministeriet, men at forvandle bygningen til en torvehal kunne være en inspirerende idé, der forener Danmarks historie, nutid og fremtid.

Den kan tilbyde handel med koloniale og historiske danske varer samt materialer til hobbyprojekter, alt sammen præsenteret i klassisk historisk emballage og med ikoniske designklassikere.

Hvor det hotteste inden for handel under Børsens opførsel var eksotiske varer fra kolonierne, er det i dag højteknologi og bæredygtighed. Håndværkere kan dele deres stolthed og viden med kommende generationer, da Danmark stadig har brug for deres ekspertise.

Gamle håndværk kan demonstreres for at inspirere oplevelser og hobbyprojekter, og et makerspace kan facilitere netværksdannelse for startupvirksomheder.

Liste over mulige handelsvarer og aktiviteter: roser, tulipaner, kaffe, te, tobak, lakrids, tørret frugt, nødder, frø, krydderier, sukker, sirup, ensilage, arabisk gummi, bomuld, hør, jute, hamp, sækkelærred, indigo, latex, eksotisk træ, shellak, planteolie, kryddersnaps, røgflis.

Håndværksdemonstration: smed, gørtler, urmager, murer, maler, porcelænsmaler, stuk støber, glarmester, tømrer, snedker, bødker, stenhugger, keramiker, slagter, kok, bager, skrædder, skomager, bogbinder, kurvemager, rebslager mv.

Artiklens emner
Børsen