Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Moral er blevet til meninger

Når det absolutte bliver relativt, ændres alt. Det gælder også i spørgsmålet om abort.

Kristian SkovIngeniør, Helsinge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Abortgrænsens rimelighed debatteres. I Liverpool fik en sygeplejerske livstid for at frarøve livet hos en række for tidligt fødte spædbørn uden for deres mors mave med vægt ned til 450 g. Alle er – eller burde være – oprørte. På sygehuse overalt i verden hjælper sygeplejersker til med at frarøve livet hos millioner af ikke for tidligt fødte spædbørn inden i deres mors mave. Meget få oprørte mennesker – for det er en mors ret.

Livets ukrænkelighed? Fremmede må ikke selv udenfor – fremmede må godt indeni, hvis mor bestemmer det. Det er jo hendes krop – nu med to hjerter, med to kroppe – men én vilje, én ret til at bestemme. Forvirret? Kompasset skal sikre retningen, og nålen styres derfor af noget større end nålen selv. Men mennesket ved bedst selv – det har vi jo besluttet – og så er moral blevet til meninger.

Artiklens emner
Abort