Tror JP, at regeringen fører klimapolitik for sjov?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Langt de fleste danskere og langt de fleste af Folketingets partier er enige i, at vi skal nå vores ambitiøse klimamål – men CO₂-reduktioner kommer ikke af sig selv. De kommer, når vi gennemfører en balanceret og ansvarlig klimapolitik, der gør det grønne valg til danskernes foretrukne. Derfor er det god grøn fornuft at forhøje dieselafgiften.

Det er naivt at tro, at vi kommer igennem den grønne omstilling, uden at det kan mærkes. Ingen kommer til gå fri af konsekvenserne. I nogle sektorer er vi nået langt, og vi har f.eks. stort set udfaset kul fra vores energiproduktion. Andre steder har vi et stykke vej at gå endnu, og når man ser på Danmarks udledninger i 2030, er det især to sektorer, der slår ud: landbrug og transport. Vi er i fuld gang med at finde løsninger for landbruget i den grønne trepart, mens dieselafgiften er en del af løsningen for transportsektoren.

Jyllands-Postens leder 20/4 anklager den brede kreds af partier bag Grøn Fond for at føre klimapolitik, der har til hensigt at gøre det besværligt at bo i Udkantsdanmark. Inger Støjberg giver udtryk for det samme synspunkt på det sociale medie X.

Lederen forklarer pædagogisk, at danskerne ikke starter dieselbilen for sjov, men helt ærligt – tror Jyllands-Posten, at regeringen fører klimapolitik for sjov? At vi gør det for at genere danskerne? Den grønne omstilling er en alvorlig udfordring, der kalder på ambitioner frem for bagstræberi.

I regeringen er vi meget opmærksomme på, hvordan vi bevarer de rette balancer i samfundet. Da vi lancerede aftalen om energiparker på land i december 2023, var det således også med et tydeligt fokus på, at flere af gevinsterne ved at opstille vedvarende energi skal gå til yderområderne. Vi øgede kompensationen for naboer og lokalsamfund med 2,5 mia. kr. for at skabe bedre balance.

Vi har taget den samme balancetænkning med ind i forhandlingerne om Grøn Fond. Balancerne skal bevares, uanset om man bor i byen eller på landet, og uanset hvordan man kommer på arbejde. Ejerne af person- og varebiler, der kører på diesel, bliver derfor kompenseret for forhøjelsen af dieselafgiften gennem en tilsvarende nedsættelse af den såkaldte udligningsafgift, som dieselbilejere betaler halvårligt. Jyllands-Posten overser måske, at denne nedsættelse er permanent, ligesom den højere dieselafgift er.

Dieselbilejerne betaler udligningsafgift, fordi afgiften på diesel er lavere end afgiften på benzin. Derudover vil vi som en overgangsordning nedsætte udligningsafgiften yderligere i 2025 og 2026.

Vi gør det lidt billigere at eje bilen og lidt dyrere at køre i den. Derfor er det altså besynderligt at anklage regeringen for at være ligeglad med dem, der har brug for en bil.

Vi vil gerne anerkende, at det fortsat kan blive endnu mere attraktivt at skifte til elbiler. Infrastrukturen er nået langt, og alle har set, hvordan ladestanderne bliver ved med at poppe op rundtomkring i landet, men vi er ikke i mål. Der skal være kapacitet i elnettet, for at omstillingen kan lykkes, og derfor er der et enormt arbejde i gang, som skal fremtidssikre hele systemet. Bare siden december 2022 har vi godkendt investeringer i elnettet for over 9 mia. kr. Det kommer til at sætte endnu mere skub i den glædelige udvikling, vi allerede har set med flere elbiler.

Jyllands-Postens leder negligerer den største udfordring, vi står over for som land, ja faktisk som menneskehed. Klimaet er et af de emner, som optager danskerne allermest, både i byerne og i yderområderne, og derfor skylder Jyllands-Posten sine læsere at tage debatten om løsningerne mere alvorligt. Man kunne jo vælge i stedet at bidrage til debatten om, hvordan vi gør de grønne valg i hverdagen endnu mere attraktive. Det gør vi ikke med mere diesel – det gør vi med grøn handling, der virker.