Hvor mange starter dieselbilen for sjov?

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister første gang, lovede han et »Danmark i balance«.

Yderområderne i Danmark var hårdt ramt af fraflytning og nedlukkede industriarbejdspladser. Det problem ville han løse. Fornuftigt.

Blandt andet ville han »sikre flere gode forbindelser og transportmuligheder, som kan styrke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og skabe grundlag for udvikling af virksomheder i lokalområderne«.

Senere blev befordringsfradraget i landdistrikterne også hævet for at styrke sammenhængen. Alt sammen fordi han og skiftende regeringer udmærket har vidst, at selvom Danmark er et lille land, så er der alligevel blevet længere mellem det hele.

Den analyse havde Løkkes nye parti tilsyneladende glemt, da Moderaterne i denne uge fremlagde en afgift, som kun kan være udtænkt af en københavner ved et skrivebord, hvor man tæller indtægter for systemet, men ser stort på udgifter for borgerne.

Ministeren forsøgte endda at spin-snakke afgiften om til en gave:

»Hvis du kører mindre end 20.000 km om året, vil der være en lille lettelse,« lød det fra klimaminister Lars Aagaard fra Moderaterne, da han præsenterede den nye afgiftsforhøjelse for landets dieselbilejere.

Dieselafgiften stiger med 50 øre pr. liter den 1. januar 2025. Men i en overgangsperiode på to år er der et nedslag i udligningsafgiften, som er en ekstraafgift på dieselbilejere.

Derfor vil bilister, som kører under 20.000 km om året, ikke blive ramt af dette skattesmæk lige i første omgang.

Ih, så betænksomt.

Det er fint at omstille til elbiler i klimaets navn. Men de privilegieblinde politikere forsømmer helt at adressere konsekvensen for Danmarks sammenhængskraft.

Mange steder i Danmark er man nødsaget til at have flere biler, hvis en hverdag skal hænge sammen. Man kan ikke tage sin cykel på arbejde i ministeriet – nej, man må ofte køre over lange afstande for overhovedet at komme på arbejde.

Supermarkedet, skolen, lægen, fodboldtræningen er der også langt til, hvis man ikke lige bor i en af de mere velfungerende provinsbyer. Der er heller ikke et væld af elladestandere.

Den nye dieselafgift skubber helt åbenlyst til skævvridningen mellem land og by.

Målet er at tilskynde til mindre udledning. Det kræver i så fald, at danskerne kører mindre eller køber en elbil.

Men hvor mange starter dieselbilen for sjov, hvis ikke de har et ærinde? Det er ikke ligefrem billigt i forvejen. En liter koster 14 kr. De fleste ture har antageligvis et formål.

Som en bilejer sagde til DR: »Det koster jo at købe en helt ny bil, hvis man skal have det. Og jeg er afhængig af at have en bil. Hvis jeg havde råd til det, så kunne jeg da også godt købe en elbil, men det har jeg ikke.«

Der er mange som hende. På landet er boligpriserne stadig lavere, det samme er lønningerne, arbejdspladserne er færre, og den offentlige transport er afgnavet som et revelsben, hvor der kun er knoglen tilbage.

Vi har hørt både den socialdemokratiske top og Lars Løkke Rasmussen pladre om Danmark i balance. Statslige arbejdspladser skulle sågar tvangsudflyttes til provinsen.

Den nye dieselafgift trækker i gal retning. Hvis sympatien for landområderne stak dybere, havde man fundet en løsning, der ikke var så storbyblind.