Lad robotterne tage skraldet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De er ved at vågne op; dem, som har forstand på håndtering af de dynger af affald, som embedsmænd og politikere har brugt årevis på for at forvandle borgernes skraldespande til en ofte ildelugtende mikro-losseplads. Man har regnet på, hvad affaldssortering koster i tid, ærgrelser og penge. Resultatet er nedslående. Det har vist sig, at ca. 20 pct. slet ikke sorterer affaldet korrekt og dermed skaber ubalance og problemer ude på pladserne, hvor meget affald må sorteres om for at passe korrekt i de politisk udvalgte containere.
Vi bør have en lukbar skraldepose i vore køkkener, som ugentlig afhentes af en skraldebil, som kører det til sortering af robotter, der gør det dobbelt så godt og 20 gange hurtigere end de borgere, der har fungeret som ubetalte affaldsslaver for kommunerne.