Hvornår skal den næste kiste fyldes med fjordvand? Det afhænger af jer på Christiansborg
Økosystemerne er ude af balance, især på grund af alt for store udledninger af kvælstof. Det er op til politikerne at gøre noget.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sidste weekend begravede Danmarks Sportsfiskerforbund og Greenpeace Vejle Fjord sammen med ca. 1.000 danskere, der kom fra hele landet for at tage afsked.
Fjorden er ikke stendød, men især den indre del af fjorden er mere død end levende. Hvert år kvæles fjorden på grund af massive algeopblomstringer, der rådner op på bunden og efterlader den slammet, død og gold.
Hvis sådan en katastrofe havde ramt de grønne bøgeskove omkring Vejle Fjord, havde befolkning og politikere nok taget affære for længe siden.
Formålet med at begrave fjorden var at gøre opmærksom på, at Danmarks fjorde og indre farvande også ligger for døden på stribe. Lillebælt, Mariager Fjord, Limfjorden, Haderslev Fjord, Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav har alle været ramt af iltsvind år efter år, og det har ødelagt vandområdernes helbred.
Økosystemerne er ude af balance, og det ses bedst ved manglen på bundlevende fisk og på de store mængder af fedtemøg, der ses overalt langs kysterne. Ubalancen skyldes især alt for store udledninger af kvælstof.
Forureningen kommer primært fra landbrugets tab af kvælstof, mens en meget lille del kommer fra industri og spildevand. De seneste 10 år har udledningen været konstant, selvom der er behov for at reducere den årlige udledning med 20.000 tons.
Dertil kommer fiskeri med bundskrabende redskaber, havbrug, råstofindvinding og klapning af forurenet havbundsmateriale, der alt sammen er med til at presse havmiljøet yderligere.
Når vi tager afsked med en fjord, siger vi samtidig farvel til fjordens gaver til os mennesker. Friskfanget fisk, storslåede naturoplevelser, dykning og lystfiskeri bliver fortid, og det samme gør de indtægter, der er forbundet med oplevelserne på kysten.
Turismeforbruget fra danske og udenlandske gæster i kyst- og naturturismen var i 2022 på hele 81,2 mia. kr. ifølge Visit Denmarks rapport “Turismens økonomiske betydning”. Danmark har ikke råd til at begrave flere fjorde.
Begravelsen af Vejle Fjord blev dækket bredt i danske medier, og nyheden om den sørgelige begivenhed gik også verden rundt i udenlandske medier. Hvis vi skal undgå flere opsigtsvækkende begravelser af danske fjorde, er der brug for akut behandling af vores fjorde og indre farvande i form af:
- Reduktion af den årlige kvælstofudledning til havmiljøet med 20.000 tons.
- Forbud mod fiskeri med bundskrabende redskaber i fjorde og indre farvande.
- Flytning af alle havbrug fra åbne bure i havet til lukkede, recirkulerede anlæg på land.
- Turbo på naturgenopretning i havet med udplantning af ålegræs og etablering af stenrev og muslingerev.
På den tavse overflade fornemmer man det ikke, men der foregår en masse aktiviteter i og omkring Vejle Fjord, som giver næring til håbet om, at fjorden vil genopstå fra de døde.
Siden 2020 har Vejle Kommune arbejdet for en bedre miljøtilstand i fjorden gennem det fondsstøttede projekt ”Sund Vejle Fjord”. Her går reduktion af kvælstof fra fjordens opland hånd i hånd med udplantning af ålegræs og udlægning af stenrev og muslingerev i samarbejde med frivillige og forskere fra Syddansk Universitet.
Med projektet er Vejle Kommune et forbillede for andre kystkommuner, der kæmper for at redde en døende fjord. Men først og fremmest bør projektet være til inspiration for både miljøminister Magnus Heunicke, hans kolleger i regeringen og oppositionspartierne, der skal insistere på den nødvendige omstilling af landbruget og afsætte de nødvendige midler til genopretning af den danske havnatur. Så vores fjorde kan genopstå med ålegræsenge og tangskove og et mylder af liv på havbunden.