Vi vil have mulighed for at mindske lidelse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I sin kronik om legalisering af aktiv dødshjælp i JP 12/4 lægger læge Ole Hartling bl.a. vægt på, at tilhængere af legalisering af aktiv dødshjælp først og fremmest ønsker autonomi. Det er ikke det centrale – det centrale er at have muligheden for at mindske unødig og udsigtsløs lidelse, hvis den syge selv udtrykker ønske om det.

Ole Hartling angriber, at enkelthistorier fylder i debatten. Det gælder f.eks. smeden Preben, der valgte at dø i Belgien, hvilket blev dokumenteret i udsendelserne ”På tirsdag skal jeg dø”.

Herefter bruger Ole Hartling så en anden enkelthistorie, nemlig Prebens gode ven Freja Polonius, der siger, at hun tror (min fremhævelse), at Preben ville have valgt livet til, hvis han havde fået mere tid. Det er et synspunkt, der allerede har fået meget spalteplads i medierne, men som altså ikke kan efterprøves.

Ole Hartling mener desuden, at syge kan føle sig tilskyndede til at søge aktiv dødshjælp. Det argument er fremført før, men for det første ville de blive stoppet af den grundige screening, som patienter skal igennem. For det andet viser erfaringer, at de pårørende ofte modarbejder den syges ønske om at afslutte sine lidelser, samt at den syge ofte lukker sig om sig selv i sin lidelse og dermed ikke tillægger andres mening (stor) betydning.

Enkelthistorier kan dog være med til at belyse behovet for legalisering og også til at belyse, hvordan holdninger kan flytte sig. Bølgerne kan gå højt i denne debat, og det gjorde de også i Holland, før loven blev vedtaget. Dries van Agt var statsminister i Holland fra december 1977 til november 1982 i tre regeringskoalitioner. Han var formand for det hollandske kristendemokratiske parti CDA.

I hans anden regeringsperiode kom et lovforslag om aktiv dødshjælp på dagsordenen. Van Agt var som Ole Hartling voldsomt imod lovgivning på området. Så voldsomt, at han truede med at gå af som statsminister, hvis lovforslaget blev fremsat. Den hollandske regering havde store økonomiske udfordringer, så forslaget blev trukket tilbage. Loven kom først til afstemning og blev vedtaget i 2001.

I februar 2024 valgte Dries van Agt sammen med sin kone Eugenie at afslutte livet. De døde hånd i hånd ved hjælp af aktiv dødshjælp, fem år efter at van Dries fik en hjerneblødning. Ole Hartling har fremført flere gange, at de, der er for aktiv dødshjælp, er sunde mennesker, som slet ikke ville ønske det, hvis de blev syge. Her er det modsatte tilfældet, og trods sin tidligere indædte modstand mod legalisering havde van Agt til sidst kun et ønske tilbage i livet: at det måtte slutte fredeligt i ro og med sine kære omkring sig.