Folkeskoleaftalen druknede på en nyhedstung dag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Realeksamen blev afskaffet af Ritt Bjerregaard i 1978, fordi vi ikke længere skulle drive skole, som var baseret på klassesamfundet. Folkeskolen skulle være for alle, og alle børn skulle have lige muligheder, som ikke tog udgangspunkt i forældrenes indkomst. Så det ikke var de riges børn, der tog realeksamen og kom videre på universiteterne, og arbejdernes børn forblev arbejdere.

Den nye aftale om folkeskolen landede tirsdag før skolernes påskeferie – samme dag som Mads Fuglede forlod Venstre, og Mette Frederiksen fortalte, at vi ikke må gå hjem fra arbejde kl. 16. Det medførte, at den store folkeskoleaftale druknede i andre politiske breaking-meddelelser.

Det betyder desværre, at aftalen slet ikke har fået den omgang i pressen, som den burde have haft. Vi er nødt til at sikre os, at flere får muligheden for at nærlæse det, der rent faktisk står, før det lige pludselig bare er hverdag ude på skolerne.

Juniormesterlæreordningen synes jeg bestemt skal ud og leve i folkemunde. For er vi godt med på, at vi med denne ordning bevæger os over 50 år tilbage i danmarkshistorien?

Ordningen lægger op til, at man i 8. og 9. klasse kan være i erhvervspraktik en-to dage om ugen, mens man de resterende dage skal gå i skole med en reduceret mængde fag. Det betyder, at disse elever skal til en særlig afgangsprøve, som ikke bliver adgangsgivende til gymnasiet, men derimod til erhvervsuddannelserne.

Idéen er god, men det praktiske er for mig en smule uheldigt. Jeg har svært ved at se, at børn i en alder af 12-13 år skal til at tage så vigtigt et fremtidsvalg. Jeg mener kun, at det presser vores børn og unge endnu mere ud i voksenlivet i stedet for at lade dem udforske livet i rolige rammer.

Jeg synes i stedet, at vi skal kigge på de praktiske fag, der allerede ligger i skolen. Eksempelvis håndværk og design (det gamle sløjd og håndarbejde); fag, jeg selv har undervist i. Det er fag, som er skabt med tanke på at tilføje et praktisk element for alle elever i folkeskolen. Men som forhåbentlig kan vække noget interesse hos de elever, som vælger at skulle videre på erhvervsuddannelserne.

Ser man på prøven i håndværk og design, er den ekstremt akademiseret. Eleverne skal lave en designproces, hvor de sætter fokus på deres vej til deres design. Altså en masse skrivebordsarbejde og ikke decideret håndværksevner. Hvorfor laver man ikke en hardcore prøve i, hvem der kan save et bræt over mest lige? Eller hvem der kan lave den flotteste trækasse med flotte smigsamlinger?

Prøven i håndværk og design er for alle de elever, som i forvejen er rigtig trygge med at gå til prøver. Den er skabt på en måde, så de elever, som er dygtige i dansk og matematik, også er dygtige her.

Jeg synes, at man skal starte her i stedet for at skabe en folkeskole, som ikke længere er for alle børn. Det smukke ved folkeskolen er, at direktørens datter og butiksassistentens søn er klassekammerater helt frem til 9. klasse. Der er voldsomt meget læring i at omgås mennesker, som ikke ligner os selv eller vores egen familie.