Det er på tide med et nyt dansk andelseventyr

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Intet andet sted i verden har borgere i samme skala organiseret sig i fællesskaber baseret på det demokratiske princip om ét medlem – én stemme.

Når vi i dag har Arla, Coop, Tryg, Forenet Kredit og Andel, skyldes det, at landmænd, medarbejdere, købmænd og oplyste borgere er gået sammen om at løse samtidens udfordringer. Om det så var ublu priser på fødevarer, glubske herremænd, Københavns vilde brande eller manglende belysning på landet, så var svarene andelsdemokratiske – og det er de fortsat.

På Bornholm lykkedes et andelstiltag med at skabe opbakning til vindmølleparker frem for modstand blandt beboerne. I Fredensborg var byens gamle boghandel som så mange af de andre butikker på byens hovedgade lukningstruet, men en omlægning til andelsstruktur blev dens redning. I København kunne man ikke få internet til ordentlige priser omkring Nørrebroparken, så beboerne startede det forbrugerejede fibernet-selskab Parknet – de er nu så konkurrencedygtige, at de nu tilbyder fibernet til boligforeninger i hele København.

Mange demokratiske virksomheder klarer sig godt, men hvis de for alvor skal fremme væksten, den grønne indstilling og forebygge butiks- og landsbydød, så skal vilkårene for oprettelse og drift forbedres.

På trods af at danskerne er flittige kunder hos landets demokratiske virksomheder, så har politikere og embedsmænd negligeret dem, og lovgivningen har spændt ben for deres virke.

Derfor er det løfterigt, at der den 1. december blev indgået en bred politisk aftale, der for første gang i 10 år forbedrer de demokratiske virksomheders kår.

Aftalen fjerner eksempelvis en juridisk barriere, der lige nu afholder en række større demokratiske virksomheder fra at kommunikere med medlemmerne om det andelsdemokratiske formål, samfundsbidraget og medlemmernes indflydelse. Viden, kendskab og finansieringsmuligheder forbedres blandt rådgivere i erhvervsfremmesystemet, i banker og fonde og i uddannelsessystemet. Og så bliver det nemmere for borgere at overtage lukningstruede virksomheder i landdistrikterne på andelsdemokratisk vis.

Men særligt på et område kommer aftalen langtfra i mål: Det er fortsat for svært både at stifte demokratiske virksomheder og overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Aftalen fra december realiserer således ikke det fulde potentiale i overgang til medarbejdereje. Et potentiale, der burde udnyttes ved at give medarbejderejede virksomheder samme skattemæssige muligheder som familieejede.

Når man kigger til lande som USA og især England, så har de for alvor fået øjnene op for mulighederne. På få år har briterne formået at omstille og etablere over 1.500 nye demokratiske, medarbejderejede virksomheder. Når englænderne kan, så kan vi vel også herhjemme i Andelsdanmark.

Det er for lidt, når kun en halv procent af de nyoprettede virksomheder i Danmark bliver etableret på demokratiske vilkår. Ikke mindst, når man ser på den aktivitet, de skaber i landdistrikterne, de langsigtede investeringer, de foretager i samfundet, og den højere trivsel, som præger de demokratiske virksomheder.

Det er en god aftale, partierne på Christiansborg har leveret. Men når regeringen har afsat 1,2 mia. kr. til iværksætteri og senest brugt næsten 10 mia. kr. på skattelettelser, så burde den også have mulighed for at finde finansiering til forslaget om virksomhedsoverdragelse til medarbejdereje. Godt begyndt, men halvt fuldendt.