Derfor er det en god nyhed, at Frederikshavns borgmester stopper

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg hører ikke til dem, der begræder, at Frederikshavns borgmester stopper ved næste valg. Der har hun været en god og dygtig borgmester for sin kommune i mere end 10 år. Det er mere end to valgperioder. Det er af princip, at det er godt, at der med mellemrum er udskiftning på magtfulde poster. Det er i min optik en god nyhed.

Det er ikke nødvendigvis et sygdomstegn for vores demokrati, at en magtfuld politiker stopper. Når det er sagt, så er der noget af det, der er begrundelsen for, at Birgit S. Hansen stopper, der gør mig trist. Magt slider. De medborgere, der påtager sig på fællesskabets vegne at lede vores demokratiske organisationer, skal stå model til meget.

Også for meget.

De sociale medier er hårde. For pludselig er skyllerums- og skurvognssnakken kommet ud i det offentlige rum. Man skal være hårdhudet, men vi skal også være glade for, at politikere som Birgit ikke er mere hårdhudet, end det går hende på.

Langt de fleste går måske ind i politik af idealistiske grunde. Men man kommer ikke til tops og får de mest magtfulde poster alene ved idealisme. Der er naturligvis også et element af, at man gerne vil være med til at bestemme. At der også er prestige, indflydelse og penge med i ligningen.

Og lad mig sige det så tydeligt, som jeg kan. Det er der ikke noget odiøst i.

Det er lige præcis derfor, jeg synes, det er fornuftigt, når borgmestre vælger at trække sig efter eksempelvis tredje valgperiode. Efter 12 år i stolen er magten blevet hverdag, og ydmygheden, som man havde første gang, man ringede med klokken, er væk.

Politikere skal have gode og ordentlige arbejdsvilkår. Jeg har i mange år abonneret på synspunktet om, at de gode vilkår også er dem, der er med til at forebygge, at man misbruger magten til egen vinding. For man ”mangler ikke noget” og kan føre en tilværelse på et for embedet passende niveau.

Men jeg er i løbet af de seneste år blevet i tvivl. Bedre er vilkårene ikke. Men det opleves uden for de cirkler, som jeg selv også er en del af, ikke retfærdigt.

Der kommer en afstand mellem politikere og befolkning. Den politiske klasse, establishment, elite. Kært barn har mange navne. Det skal vi tage alvorligt. Det løser ikke problemet. Men politikerne kan selv gøre noget for at passe på deres ry- og omdømme. Det sker blandt andet ved åbenhed og de løn- og arbejdsvilkår, de har.

Når jeg læser de overvejelser, som Birgit S. Hansen gør sig om tiden efter politik, bliver jeg glad. For det handler også om, hvor man kommer fra, og hvilke drømme man har haft og har fået. At der også er et godt arbejdsliv efter politik. Det skal vi gøre noget for at fremme. At der er en god exitstrategi – især målrettet dem, der har haft politik som mere eller mindre fuldtidsjob. Det vil være godt både for at kunne rekruttere og også øge livsglæden i politik. Det har vi brug for. Det kommer der bedre beslutninger ud af til gavn for fællesskabet.

Der er to år til næste valg. Så mon ikke der er en sag eller to, jeg kan finde anledning til at kritisere Birgit S. Hansen for. Men sådan skal det være i et åbent samfund, hvor magten skal holdes til ansvar.

Men lige nu vil jeg kun både på samfundets, Birgits og hendes famlies vegne glæde mig over beslutningen. Og så skal der lyde en oprigtig tak og anerkendelse for, at hun tog magten på sig. ”Tak, tillidsmand”, som man vist siger i de kredse, Birgit er rundet af.