Vi får en sprængfarlig cocktail, hvis regeringen tillader mere tvang og magt på landets bosteder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen har sendt et lovforslag om at lempe på reglerne for brugen af magt på socialområdet i høring. Det er nogle dybt bekymrende ændringer – især set i lyset af forholdene lige nu på området.

Jeg synes, der er noget principielt forkert. Det går nemlig i en retning, hvor vi vil bruge mere tvang frem for pædagogik. Jeg ser friheden for mennesker med handicap blive indskrænket, så for eksempel flere mennesker med handicap fremover vil blive låst inde i deres hjem mod deres vilje.

I lovforslaget vil regeringen også gøre det muligt, at mennesker med handicap kan flyttes fra deres hjem. Her taler vi blandt andet om nogle af de allermest sårbare, der har en værge til at træffe beslutninger for dem. I øjeblikket er der store problemer med værger, og for nylig kunne vi læse om en historie fra Nordjylland, hvor en person var værge for 72 borgere. Sådan en værge vil selvfølgelig aldrig kunne vide nok om en borgers behov til at vurdere, om et menneske skal flyttes fra sit hjem.

Men der er også noget helt reelt forkert.

Der er nemlig store problemer på handicapområdet. Der sker overgreb og svigt på bosteder, mennesker bliver sendt i forkerte tilbud, og mennesker med handicap får skåret ned på deres støtte og dermed muligheden for at leve et velfungerende liv.

Hvis man samtidig med et dysfunktionelt område lemper på brugen af magt, får vi en sprængfarlig cocktail. Det vil skabe større risiko for en forråelse, fordi det bliver sværere at opdage svigt, overgreb og problematiske forhold.

Der vil altid være enkeltsager og eksempler på, at reglerne om magtanvendelse er for rigide. Men jeg mener ikke, at man skal indføre generelle lempelser af loven på baggrund af enkeltsager.

Regeringens forslag vil begrænse mennesker med handicaps frihed og muligheden for at bestemme over deres eget liv. Hvis det bliver vedtaget, er det et skridt tilbage mod tiderne under Særforsorgen.

Vi vil få sværere ved at passe på dem, der har allermest brug for det.