Debatten om seniorers markedsværdi er skudt helt ved siden af

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvad vil det sige, når vi arbejdsmæssigt mister markedsværdi? Nogen vil påstå, at det sker, når vi får børn og tager barselsorlov. Andre vil påstå, at det handler om at blive overset i forbindelse med efteruddannelse.

Og så er der dem, der mener, at det handler om alder. Gnisten blev tændt i et interview i Berlingske med direktøren for AP, Bo Normann Rasmussen, der plæderede for, at seniorer burde gå ned i løn. Det synspunkt kunne vi sjovt nok ikke lade stå uimodsagt i Ældre Sagen, og vi var ikke de eneste. Herefter gik Bo Normann ud – respekt for det – og sagde, at han måske nok har fået skåret sine synspunkter lige hårdt nok op.

Det tilbagetog har mødt ærgrelse fra stort set hele den del af den danske presse, som skriver til de danske virksomheder. Helle Ib i Børsen, Anders Heide Mortensen i Finans/JP og Thomas Bernt Henriksen, Berlingske, mener ikke, at han burde trække i land med synspunkter, der nok kan være følsomme, men dog er rigtige. Er vi for følsomme i Ældre Sagen, Dansk Magisterforening, Djøf, og hvem der ellers har taget afstand fra et synspunkt om, at seniorer skal gå ned i løn? Nej, men vi er uenige. Udfordringen er, at markedsværdi har lige så lidt med alder som med køn at gøre. Der er tale om et dybt problematisk synspunkt, der ikke hører hjemme i 2024! Basta.

Ingen synes, at det er mærkeligt, at man går ned i løn, hvis man stopper som chef og fortsætter med mindre ansvar. Ingen synes, at det er mærkeligt, at man går ned i løn, hvis man pga. nedslidning får en anden funktion, som er lønnet lavere end den oprindelige.

Problemet er, at synspunktet fra indledningsvist direktøren fra AP og efterfølgende de tre erhvervskommentatorer alene går på alder. Det er præcis den slags antagelser, som betyder, at vi mister seniorer på arbejdsmarkedet. Også i mediebranchen. Og det er ærligt talt et problematisk budskab. For manglen på arbejdskraft er så udtalt inden for alle brancher, at det gælder om at fastholde seniorerne længst muligt. Hvem har lyst til at blive på lavere løn og den præmis, at man ikke er det samme værd som de andre?

Dermed er vi inde ved kernen. Det er kulturen og synet på seniorerne på den enkelte arbejdsplads, som er afgørende for lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Derfor hviler der et stort ansvar på virksomhederne i forhold til at anerkende værdien af seniorernes indsats. Det gøres altså vanskeligt ved at tilbyde en nedgang i løn.