Nogle af de højestlønnede personalegrupper i sundhedssystemet er blevet privilegieblinde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Camilla Thind Sunesen er direktør for Danica Pensions sundhedsudvikling, og i efteråret 2023 blev det meddelt, at Danica Pensions sundhedsudvikling havde besluttet, at dets sundhedsforsikringer ikke skal dække børne- og ungdomspsykiatrien med den begrundelse, at man ikke ville »belaste det psykiatriske systemet«.

Med den beslutning in mente kan det undre, at selvsamme selskab på TV 2 19/2 advokerer for, at det offentlige skal betale for gratis psykologhjælp for behandling af stress. Fagforeningen Dansk Psykolog Forening og PLO, der er lægers faglige og økonomiske interesseorganisation, istemmer med jubelbrøl, og sundhedsministeren Sophie Løhde, der som liberal Venstrekvinde burde fortælle de tre aktører, at det er et klart nej til offentlig betaling, synes umiddelbart at løbe rundt som en høne uden hoved i denne sag.

Men det burde ikke være så svært at sige klart nej. Årsagen er blandt andet, at klinisk praktiserende psykologer, der fuldt ud driver selvstændig psykologvirksomhed alene med egenbetalende klienter på et privat marked, vil blive udsat for konkurrenceforvridning – og tilmed for deres egne skattepenge – da en kolossal stor klientgruppe i givet fald ville kunne få en lægehenvisning og dermed fragå klientgrundlaget og overgå til psykologer med ydernummer, der i stort omfang har snablen nede i regionernes pengekasse.

Det er kort sagt den offentlige systemtænkning, der crasher med den private foretagsomhed. Det kan undre, at Danica Pension og Forsikring gerne vil belaste systemet med endnu flere henvisninger for offentlige penge, men måske skyldes det, at stressrelateret psykologhjælp via firmaforsikringer er blevet så stor en ”succes”, at Danica gerne ser regionerne betale regningen.

Sophie Løhde burde opsige den nuværende ydernummer-psykologordning og tilbyde en offentlig ansættelse på almindelige overenskomstvilkår, som PPR-psykologer har i kommunalt regi. Det vil spare regionerne og skatteborgerne for store millionbeløb.

Det vil samtidig hjælpe de mest ressourcesvage mennesker i vores samfund, da de dermed reelt vil få mulighed for gratis psykologhjælp. I dag skal disse mennesker nemlig selv afholde en egenbetaling på ca. 400 kr. uagtet at en ydernummerpsykolog sender en regning til regionerne på cirka 850 kr. for selvsamme konsultation. I fald ydernummerpsykologerne havde ageret med en almindelig offentlig løn som en PPR-psykolog, ville det frigøre mange penge til de svageste mennesker.

Det samme ville være en god idé med hensyn til praktiserende læger. Lad dem arbejde på almindelige overenskomster, som mange andre akademiske medarbejdere gør i det offentlige. Når SAS med et godt resultat kan opsige overenskomster med piloter og klart og tydeligt meddele: Arbejd mere og få mindre i løn – ville det måske snart være på sin plads, at den liberale Venstrekvinde Sophie Løhde trådte i karakter over for en meget højtlønnet personalegruppe i sundhedssystemet, der synes at være blevet privilegieblind?