Fortsæt til indhold
Debatindlæg

62.900 følgere kan vel ikke tage fejl? Jo, de kan

Influenceren Katherine Diez tager skylden på sig for sit omfattende plagiat i klummer og anmeldelser, hun har leveret til Berlingske. Men historien om hende handler også om den giftige platform, sociale medier er. Både for dem, der optræder der og lever af det. Og dem, der følger dem.

Gitte LukCand.mag., journalist, pens. lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Dette indlæg handler ikke om, hvorvidt influenceren og skribenten Katherine Diez har plagieret, løjet og snydt. Det har hun. Og hun har taget sig betalt for sit snyderi. Det handler ikke om, hvorvidt hun har en uddannelse eller ej.

Det handler heller ikke om, hvorvidt man kan være smuk og klog på samme tid. Alene at gøre det til en diskussion er absurd.