Skolen skal være en skærmzombiefri zone

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tid og opmærksomhed har man ikke meget af. Hvad skal danske skoleelever bruge deres på? Skrue ned for skærmene og op for læringen.

Forestil dig en klasse, hvor eleverne konstant distraheres af snapstreaken, der skal vedligeholdes med alle vennerne og klassekammeraterne. Hvor billedet fra weekenden lige skal lægges op på Instagram på det helt rigtige tidspunkt, så alle andre ser det. Hvor billedet først lige skal forbi filterfabrikken, så det fremstår perfekt. Hvor de sidste bets på hestevæddeløbet eller den japanske fodboldliga lige skal placeres. Når din flirt skriver, så hjertet banker.

Det er hverdagen for mange elever i danske folkeskoler og gymnasier. Er det så mærkeligt, at de har svært ved at koncentrere sig?

Det er en ulige kamp både for dig, mig og børnene, når man er oppe mod de magtfulde algoritmer. Teknologierne bruges til at kapre vores tid og opmærksomhed, og det, vi oplever, er en ulige kamp, hvor vi føler, at al ansvar ligger hos os. Overvej, hvordan sociale medier fungerer som en spillemaskine, hvor vi hele tiden trækker ned for at se noget nyt; det har de samme slags afhængighedsskabende kvaliteter, der holder folk i Las Vegas fastklistret til spillemaskinen.

Hvor mange gange har du ikke hørt nogen referere til, hvor mange likes et billede har givet? Vores selvopfattelse og værdi afhænger af, hvor mange mennesker der følger med i vores hverdag, og hvor mange der synes godt om vores opstillede billeder, og vi bliver mere og mere afhængige af dem.

Alle disse distraktioner koster. Det kan tage eleverne op til 20 minutter at fokusere igen. Man klarer sig dårligere til eksamener. Man sover mindre. Det har sundhedsmæssige konsekvenser på helbred og vægt og en stor negativ indflydelse på trivslen, specielt hos unge piger. Går det op for dig, hvor alvorligt problemet er? Forskningen kan hjælpe os med at forstå det bedre. Det viser sig faktisk, at algoritmer og sociale medier lokker os med mange forskellige belønninger. Og de tegn, vi ser, når folk bruger meget tid på disse, ligner dem, man ser ved stofmisbrug og andre afhængighedsskabende vaner. Det gør det rigtig svært for os at træffe valg, der passer til vores egne værdier.

Skolelederne og lærerne er dem, som kender eleverne bedst. Færre mobiltelefoner vil øge deres relation til deres elever, hvilket er alfa og omega, når vi taler indlæring og aktiv deltagelse i undervisningen. Det er derfor vigtigt, at et forbud ikke bare bliver påduttet skolerne og lærerne. Nogle vil givetvis have positive erfaringer ved at lade deres elever bruge deres mobil i forbindelse med undervisningen, mens andre har dårlige erfaringer.

At regulere mobiltelefoner er hverken et nybrud eller revolutionerende. Franske skoler har forbudt mobilen for at ”afgifte” sig fra deres mobilafhængighed, og eleverne er mere sociale, mere empatiske, mere fysiske og mere koncentrerede i undervisningen. Og kigger man blot over Øresundsbroen, så har man her besluttet, at den svenske folkeskole skal være helt mobilfri.

Heldigvis har nogle gymnasier herhjemme set alvoren i øjnene og gået forrest; endda til begejstring for eleverne.

Forbud og regler er ofte til for at blive brudt, så vejen til færre mobiltelefoner på alle folkeskoler og ungdomsuddannelser er nationale retningslinjer, hvor hverdagens eksperter står for implementeringen rundtomkring på samtlige uddannelsesinstitutioner. Det er en dialogsøgende proces, hvor intet bare bliver hevet hen over hovedet på den enkelte skole, men hvor skolebestyrelser, lærerne, forældrebestyrelser og elevråd på skolerne samarbejder om, hvad deres skoles retningslinjer skal være, og hvordan de skal implementeres.