Minimumsnormeringer gavner ikke børnene
Daginstitutioner skal selv bestemme, om penge skal bruges på minimumsnormeringer eller noget andet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vores pædagoger påtager sig hver dag et kæmpe ansvar og gør et stort stykke arbejde i daginstitutionerne. I Liberal Alliance anerkender vi, at det er afgørende at sikre tilstrækkeligt med personale i vuggestuer og børnehaver, men vi ser ikke minimumsnormeringer som en del af løsningen.
Den 1. januar trådte den nye lovgivning om minimumsnormeringer i kraft. De nye regler tilsiger, at der skal være minimum ét pædagogisk personale til tre børn i vuggestuer og minimum ét pædagogisk personale til seks børn i børnehaver. Minimumsnormeringerne er dyre og bøvlet, f.eks. forventer KL, at dokumentationskravene vil koste mindst 66 mio. kr. til og frem mod 2030.
Selvom minimumsnormeringer er ny lovgivning, har kravet om minimumsnormeringer været indfaset i Københavns Kommune i over et år. Men minimumsnormeringerne har langtfra været en succes.
I januar kunne man læse historien om en mors oplevelser med sin søns københavnske daginstitution. Oplevelserne var skræmmende: Et barn, der smurte lort ud på toiletvæggen. En dreng, der blev lukket ude i vinterkulden uden overtøj på som en lærestreg for dårlig opførsel. Hendes eget barn, der havde mærker efter slåskampe og begyndte at bruge den ble, han ellers var i gang med at smide.
Det er rystende læsning, og det understreger, at minimumsnormeringer langtfra er en garant for kvalitet i daginstitutionerne.
Man kan også undre sig over, hvorfor minimumsnormeringerne overhovedet er blevet indført, når der ingen forskningsmæssige argumenter er for at indføre minimumsnormeringer. For det første findes der ifølge Børn- og Undervisningsministeriet ikke konsensus i forskningen om effekterne af normeringer på børns trivsel og udvikling. For det andet findes der ifølge et studie fra Vive ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem den samlede kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø og de fuldtidsomregnede årsnormeringer. Så hvorfor i alverden har et flertal af Folketingets partier indført minimumsnormeringer, hvis de ikke gør gavn?
Det er en bunden opgave at løse udfordringerne i daginstitutionerne, men vi løser dem ikke med minimumsnormeringer. For at sikre kvaliteten i daginstitutionerne bliver vi nødt til at se på bedre ledelse, mere uddannet personale, forbedringer af pædagoguddannelsen, mindre bureaukrati samt uvildige og uanmeldte tilsyn.
Vi under daginstitutionerne alle de midler, som området blev tilført, da man indførte minimumsnormeringerne. Men i stedet for at diktere, at pengene skal bruges på normeringer, burde det være op til daginstitutionerne selv at beslutte, hvad pengene skal bruges på – om så det er ekstra medarbejdere eller en ny legeplads.