Vil vi betale for mere end et 7-tal?
Efter Nordic Waste: Hvordan kan kommuner gøre det bedre i fremtiden?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kommuner har ofte ikke tid og ressourcer til at udføre alle opgaver til et 10-tal, og når ledere eller politikere prioriterer noget, er der nogle gange andet, der er nødt til at blive gjort mindre ved.
Når en sag kommer frem som nu i Randers, hvor kommunen måske ikke har opfyldt alle sine forpligtigelser, er der ingen, der kan forstå, at kommunen ikke fremstår perfekt. Nogle af løsningerne er for det første at forenkle lovgivning og sagsgange på miljøområdet for og i kommunerne. For det andet skal kommunalpolitikere og ledere sørge for, at der er sammenhæng mellem mængden af opgaver og mandskabsressourcer. For det tredje har regionerne dygtige eksperter på jordforureningsområdet. De har stor praktisk erfaring og viden. I Danmark må vi kunne udvikle samarbejdet mellem kommuner og regioner til også at dreje sig om denne type sager som i Randers.