Det er for ringe, Postnord

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Min nærmeste familie skulle glædes med et julekort sidste år. Tirsdag den 19. december blev der sendt et her fra Nexø på Bornholm til min mor og min søster på Sjælland. Håbet var grønt, men jeg ankom før julekortene om søndagen.

Ærgrelsen var størst over, at min mor ikke fik den personlige hilsen, der handlede om min far, som vi mistede for nylig, og som elskede julen. Nytårsaften – på tolvtedagen – var brevet stadig ikke ankommet til min mor i Vallensbæk. Min datter, der opholdt sig i Seattle i USA, sendte jeg den 20. december et nytårskort – som pakke, da jeg tænkte, at det umuligt kunne nå frem til USA før det.

Samme dag sendte jeg et julekort til min søn på Amager, der bor tæt ved Field’s. Min datter fik sit nytårskort 30/12, min søn på Amager fik først sit julekort den 5. januar i år. En nytårshilsen, der tilbagelagde 7.800 km og var med flere fly undervejs, blev delt ud med lokalposten i USA seks dage tidligere end julekortet, der ankom på Amager, sølle 225 km og 16 dage undervejs. Min mor fik først sit julekort fredag den 12. januar. Det havde været 24 dage undervejs. Det er tankevækkende, at i 1919 tog det kun fire dage at få leveret post på Bornholm fra København. Hvor går det galt? Jeg deltager gerne i et forsøg næste år, hvor brevene kan få en sporingschip på.