Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvad med lidt selvransagelse, Randers Kommune?

Per VestergaardPensionist, Lovas

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Jyllands-Posten citeres Randers’ borgmester, Torben Hansen, for at sige om Nordic Waste-skandalen: »Jeg har ikke ord for, hvor sølle det her er. Jeg er dybt forarget, og jeg kan nu konstatere, at Nordic Waste også er gået moralsk konkurs.« Så må jeg spørge: Hvem har givet tilladelse til, at al den forurenede jord blev lagt der? Blev der fra kommunens side ikke bedt om en sikkerhedsstillelse stor nok til at dække udgifter ved oprydning, hvis virksomheden flyttede eller gik konkurs uden at få ryddet op først?

Måske skulle de offentlige instanser være lidt mere årvågne, inden de gav tilladelse til forurenende virksomheder, og sørge for at få dækket sig ind. Juridisk har virksomheden ret til at gå konkurs.