Kære politikere: Hold op med al den leflen for den laveste fællesnævner. Sig det, som det er

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi ved det godt. Hvad der kendetegner et godt liv. Forskningsrapporter, undersøgelser og almindelig sund fornuft har i årevis fortalt os, hvad vi skal fokusere på, hvis vi vil være lykkelige.

Det er derfor så beskæmmende at se, hvordan politikere dækker den viden til med økonomisk fikumdik-snak, prætenderet bekymring for ”danskerne”, selvafslørende taburetklæber-intentioner med hyppige holdningsskift og decideret talen mod bedre viden.

Politikerne løber med floskler og papegøjesnak formuleret af de såkaldte spindoktorer. I øvrigt en dækkende betegnelse – for det gælder for alt i verden om at tale udenom eller udmatte journalister og os andre ved at gentage sine indøvede replikker.

Der kan optræde situationer, hvor det ikke er muligt at snakke udenom, men her har politikerne et helt arsenal af verbale idiotier med hjemmefra. En af de mest benyttede afværgebesværgelser er: ”Det er vi opmærksomme på.” ”Vi vil derfor nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal analysere situationen.”

I parentes bemærket ofte en situation, de selvsamme politikere hovedløst har skabt for år tilbage.

Hvorfor henvender man sig ikke til ”danskerne”, som var vi tænksomme, fornuftige, ligeværdige? Hvorfor får vi aldrig de reelle begrundelser for de beslutninger, der træffes? Det kunne f.eks. være noget med, at der her er tale om det bedst mulige kompromis under de givne omstændigheder – men nej, beslutningerne begrundes ad absurdum, ofte ligefrem som historiske, i et forsøg på at efterlade et indtryk af, at regeringen skaber nye verdensunderværker.

Hvorfor holder man ikke viden om det gode liv op som de pejlemærker, politikken skal indrettes efter?

Man gør det diametralt modsatte. Skal jeg blot nævne et enkelt helt aktuelt eksempel, må det være regeringens ønske om at få os til at arbejde mere. Jeg ser i ånden, hvordan jeg, når jeg ligger på mit yderste, som mine sidste ord siger: ”Jeg skulle have arbejdet noget mere!”

Jeg kunne ønske, at politikerne – og vi – begynder at lytte til og integrere den viden, som vore mange fremragende forskere igen og igen i rapporter, bøger og podcasts forgæves forsøger at bringe ind i den politiske debat. Lad os forlade den aktuelle leflen for laveste fællesnævner – grotesk eksemplificeret ved udsagn som, at man »ikke er født royalist, men nu er tiden inde …« (ja, man besinder sig i det øjeblik, en meningsmåling viser, at >75 pct. af danskerne er positive over for kongehuset). Lad os løfte barren og tale til hinanden som forstandige mennesker.