Vi skulle have sagt os selv, at skrækhistorien ville gentage sig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ikke engang et år er gået, siden danske minkavlere igen fik mink i burene. Alligevel viser nye afsløringer os allerede, hvorfor de aldrig skulle have haft lov til at genoptage det barbari, som pelsbranchen kalder for en produktion.

Det er forargeligt, at der allerede ses skandaløse forhold på en genopstartet dansk minkfarm, men det er ikke overraskende, for vi har jo set det så mange gange før på både danske og udenlandske farme.

Det er ingen hemmelighed, at vi i SF arbejder for et forbud mod pelsavl. Det gør vi i Danmark såvel som i EU. Herhjemme kaldte SF fødevareministeren i samråd den 11. januar på baggrund af de nye afsløringer. Ministeren beskrev billederne som »meget, meget forfærdelige at kigge på«, men han indrømmede ikke, at genåbningen var en fejl, og selvom sådan en udmelding ville være overraskende at få fra en Venstre-minister, ville det i vores øjne være fuldstændig ukontroversielt.

For faktum er jo, at pelsindustrien fortsat skrumper ind, i takt med at efterspørgslen falder, mens flere og flere lande i Europa, senest Litauen, har valgt at forbyde pelsavl. Selv i Sverige har regeringen nu afsat midler til at afmontere al minkavl i nabolandet. 180 mio. kr. koster det.

I Danmark har skatteborgerne allerede betalt i dyre domme for nedlukningen af de fleste minkfarme. Men som om det ikke var nok, ser vi ind i en fremtid, hvor mulige udbrud af fugleinfluenza på pelsfarmene vil kunne resultere i endnu flere omkostninger.

Hundredtusindvis af pelsdyr er allerede blevet aflivet i Finland, mens mange pelsfarme er blevet lukket ned, og der er indført krav om, at alle farme skal testes. Klog af skade bør vi nok allerede nu blive enige om, at hvis et lignende scenarie opstår i Danmark, så er det kun rimeligt, at minkavlerne, som løber risikoen for at få en økonomisk gevinst, også bør betale regningen.

Men forhåbentlig når vi aldrig dertil. Allerhelst får vi forbudt farmene én gang for alle – først og fremmest af hensyn til dyrene. Det kan siges meget simpelt: Pelsdyr hører slet ikke hjemme i små trådbure. De vil aldrig kunne få opfyldt deres naturlige behov, og derfor vil minkavl altid være ensbetydende med dårlig dyrevelfærd.

Det er også grunden til, at flere end 1,5 mio.EU-borgere har skrevet under på borgerinitiativet Fur Free Europe, som kræver et forbud mod pelsavl såvel som salg af pels i hele unionen. Nu har kommissionen sendt sagen videre til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som har fået over et år til at nærstudere velfærden hos pelsdyr – eller manglen på samme.

Fra SF’s side vil vi holde kommissionen op på sit løfte om senest i marts 2026 at vende tilbage med et svar til de mange engagerede borgere, som har hævet stemmen og krævet et opgør med pelsindustrien. Og vi vil gøre vores til at presse på, så svaret bliver, at der fremsættes forslag om et EU-forbud. For i SF står vi naturligvis på dyrenes side.