Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvor er den styrelse dog ynkelig i sin afmagt

Carsten BechLandmand, Rønde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Styrelsen for Patientsikkerhed er svag. Den 11. januar afdækkede JP, at en læge via recepter har gjort det muligt for en person at købe diabetesmedicinen Ozempic med offentligt tilskud til 27 års forbrug. Det koster regionen mere end 400.000 kr.

Det er en vanvittig måde at udskrive recepter på.

Sagen er anmeldt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det sker der åbenbart ikke meget ved. Styrelsen har ikke politianmeldt lægen. Nej, den har taget til takke med, at lægen nu vil sikre sig, at det ikke sker fremadrettet. Styrelsens valne reaktion svarer til, at en vanvidsbilist slipper, hvis vedkommende lover, at det ikke sker igen.

Jeg håber, at regeringen giver regionerne bedre værktøjer til at modvirke overforbrug og svindel, og når de nu er i gang, kunne ministeren passende overveje, om der er den rette indstilling til opgaverne og den rette ledelse i Styrelsen for Patientsikkerhed.