Fejlprioriteringen af ældreloven
Når statsministeren i sin nytårstale siger, at der ikke er plads til ældreloven, er det fejlprioritering.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da statsministeren i sin nytårstale valgte at nævne gratis hjælp til barn nummer to i stedet for den ældrelov, som hun har lovet skulle komme, undrede det mig.
At prioritere netop dét og ikke at nævne ældreloven er meget mærkeligt. Især når den har været undervejs i over to år og snart skal præsenteres.
Vi har en ældreminister, som ikke interagerer nok med offentligheden. Jeg kunne knap nok kende hende, da hun ankom til dronningens nytårstaffel.
Det giver anledning til at spørge sig selv om, hvorvidt ældreloven overhovedet er færdig, eller om den bare ikke kommer?
Det har været en af den forrige og nuværende regerings mærkesager at frisætte ældreområdet, men når ældreloven er forsinket med to år, må man jo spørge sig selv, om det er oprigtigt, eller om den faktisk ikke kommer?
Hvis regeringen faktisk vil frisætte ældreområdet, må regeringen begynde at prioritere ældreloven og ikke begynde at gøre alt “gratis”.