Den socialdemokratiske velfærdsstat skal ikke blande sig i fertilitetsbehandling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Drømmen om et lille, nyt menneske til elskende par skal gøres mere realistisk ved at fordoble antallet af fertilitetsforsøg, samt staten skal finansiere fertilitetsbehandlingen til barn nummer to. Men desværre giver Mette Frederiksens politik ikke de effekter, som vi alle ønsker.

For mens flere par end nogensinde før står i en alenlang kø og venter på, at fertilitetsbehandlingen bliver deres tur, vil regeringens forslag i modsætning til hensigten gøre ventetiden endnu længere og processen mere besværlig.

Det er realiteten, fordi kvinders biologiske fertilitet gradvis forværres, og det derfor med tiden bliver sværere at få børn. Det biologiske vindue, hvor kvinder kan blive gravide, lukkes hurtigere, i takt med at alderens ur tikker. Når vi derfor giver kvinderne i behandling endnu flere forsøg, så gør vi blot ventelisterne længere for de kvinder, hvis drøm endnu ikke er forløst, og vi forværrer dermed deres muligheder.

Hvis regeringen, som slog sig op på at være den handlekraftige midterregering, for alvor vil problemerne med de årelange ventelister i fertilitetsbehandlingen til livs, så skal vi gå en drastisk anden retning.

For det første skal vi væk fra idéen om, at det offentlige skal kunne udkonkurrere de private fertilitetsklinikker. For som det er i dag, så leverer det offentlige en skattefinansieret ydelse, som besværliggør det private initiativ, ødelægger den naturlige konkurrence og fjerner valgfriheden for de berørte patienter. Tværtimod skal vi lade de dygtige privatklinikker kommer til at levere den service, som kommende forældre ønsker, sikre et reelt frit valg mellem udbydere og stille statens grå kassetænkning uden for døren.

Ydermere skal vi helt væk fra, at kunstig befrugtning skal være en statslig opgave. Både finansieringen og behandlingen skal rives ud af hænderne på det offentlige system. For den smukke drøm om at få børn skal være et privat anliggende, som kommende familier selv træffer de nære beslutninger om. At stifte familie har i alle tider hørt til privatsfæren, som ikke kommer velfærdsstaten ved.

Vi skal tage afstand fra tanken om, at den socialdemokratiske velfærdsstat skal stille sig til rådighed i fertilitetsbehandlingen, og det bekymrer mig, når partierne i blå blok ikke tør gå imod snakken om et mere omfattende velfærdsregime.

Familieliv er privatliv, og vi skal ikke lade Mette Frederiksen sætte begrænsninger og rammer for mulighed for at sætte børn i verden. Derfor er mit nytårshåb, at regeringen går en anden vej til at give mere frihed og selvbestemmelse tilbage til familierne.