Hvor er du henne, Danmark? Børn dør …

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg savner hverken Mette Frederiksens eller Lars Løkkes holdninger til, hvad der foregår i Gazastriben for tiden. De to tog jo parti i konflikten fra starten og mistede deres moral og samvittighed.

Men faktisk savner jeg den almindelige befolknings mening og stemme i vores land om den kollektive straf og de grusomme angreb på civilbefolkningen i Gaza, hvor situationen nu ligner en humanitær katastrofe.

Jeg er fuldstændig enig i, at Hamas begik en terrorhandling den 7. oktober, og jeg er også enig i, at Israel har fuld ret til at forsvare sig selv efter en sådan grusom terrorhandling fra Hamas.

Når det er sagt, undrer jeg mig over den enorme hårdhændethed, som Israel udøver mod Gaza, hvor straffen også rammer den civile befolkning og sundhedspersonale, der forsøger at udføre deres arbejde og opgave med behandling.

At lukke for vand, medicin og olie svarer nærmest til at begå folkemord i kollektiv grad. Det, der sker i Gaza, er en slags udrensning og voldsom straf over hele befolkningen.

Det, der er uacceptabelt, er den ubetingede støtte, som Israel modtager fra næsten hele den vestlige verden, især fra USA. Det er en skandale, og FN og de humanitære organisationer beder og råber om øjeblikkelig våbenhvile for at standse den humanitære katastrofe.

Jeg er slet ikke imod Israels eksistens; tværtimod glæder jeg mig stadig over fredsaftalen mellem Ægypten og Israel.

Men til sidst bør vi også spørge os selv, om vi mener, at palæstinenserne også har ret til at forsvare sig selv, og hvordan de kan gøre det, uden at vi kalder dem terrorister?