Det er i alles interesse, at Folketinget fjerner utrygheden om fremtidige epidemier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark, men følger situationen nøje.« Sådan skrev Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside 22/1/2020. Ugen efter erklærede WHO en global nødsituation. Resten er historie.

Forløbet viser, at epidemier kan opstå pludseligt. Det betød, at meget lovgivning blev indført med kort varsel. Blandt andet fjernede politikerne den berømte paragraf 27 i epidemiloven, der gav mulighed for, at erhvervsdrivende kunne få erstatning for de foranstaltninger, som politikerne satte i verden for at bremse epidemier.

Her tre et halvt år senere står vi stadig på samme usikre grund. Politikerne har endnu ikke genindført virksomhedernes ret til at få erstatning for tab, der sker som følge af politiske indgreb. Det er en helt uholdbar situation, som skaber stor usikkerhed i erhvervslivet. For selvom vi ikke ved hvornår, så ved vi, at der kommer flere pandemier. Det bekræftede SSI, bl.a. tidligere i år.

Derfor er vi fra erhvervslivets side taknemmelige for, at De Konservative med Mona Juul i spidsen holder sagen på dagsordenen i Folketinget. Konkret ved, at De Konservative har stillet et beslutningsforslag om, at regeringen skal indkalde til forhandlinger om at sikre virksomheders retssikkerhed ved en fremtidig epidemi.

Beslutningsforslaget blev støttet af i alt otte af Folketingets partier.

Netop retssikkerhed ved fremtidens epidemier er der brug for i en hyperglobaliseret verden med vira, der spreder sig i samme tempo, som fly letter fra landingsbanen.

Desværre har regeringen indtil nu nægtet at sikre fremtidens virksomheder ved fremtidige epidemier, selvom der i dag intet sikkerhedsnet er. Det kan vi ikke være virksomhederne bekendt.

Hvis man udskyder beslutningen om kompensation til fremtidens politikere, svarer det til, at man først tegner en brandforsikring, efter der er udbrudt brand i huset.

Konsekvensen ved, at regeringen pure nægter at se på at sikre retten til kompensation ved fremtidens epidemier, betyder, at vi som erhvervsorganisationer for fremtiden må stille os anderledes.

Ved coronakrisen var vi konstruktive, og vi stolede på de politiske meldinger om at »holde hånden under erhvervslivet«.

Desværre er vi næste gang nødt til at rådgive medlemmerne til på forhånd at udsende opsigelsesvarsler til medarbejderne, så de ikke igen ender med regningen. Det vil vi helst undgå, men det kræver, at der er sikkerhed for dækning af erhvervslivets tab.

I vores – og mange selvstændige erhvervsdrivendes øjne – er coronakrisen ikke endeligt ovre, før vi har en garanti for dækning af tab som følge af politiske indgreb. Og den skal være hugget i granit og selvfølgelig utvetydigt skrevet ind i lovgivningen.

Vi giver ikke op, før der er landet en løsning, der sikrer retssikkerheden for de erhvervsdrivende ved statslige indgreb.