Derfor får vi ikke højere afgifter på cigaretter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten løftede forleden sløret for nye forebyggelsestiltag på tobak og nikotin, herunder en afgiftsstigning på nikotin – men ikke på cigaretter. Det har fået flere sundhedsorganisationer til at rette en stærk kritik.

Der refereres til, at det manglende afgiftshop på cigaretter skyldes, at det er »for dyrt«. For dyrt, fordi en afgiftsstigning til 100 kr. for en pakke cigaretter vil resultere i et mindreprovenu for statskassen på næsten 5 mia. kr. årligt. Hvor skal pengene komme fra? Det er nok det spørgsmål, som politikerne har stillet sig selv, imens de har spejdet over til andre områder – psykiatrien, klimaet, forsvaret – som kalder på mere finansiering.

Men det er ikke kun et spørgsmål om politisk prioritering. Efter de to seneste afgiftsstigninger, der har placeret Danmark blandt EU-toppen over cigaretpriser, er både grænsehandlen og den illegale handel vokset, imens andelen af rygere er stagneret.

Man har fået mere grænsehandel til skade for dansk butiksliv og skabt økonomisk incitament til kriminelle i form af et større sort marked – samtidig med at den lovede effekt på andelen af rygere er udeblevet.

Grænsehandlen med nydelsesmidler er vokset med ca. en halv milliard kroner siden 2019. Grænsehandlen med cigaretter er næsten tredoblet, imens det indenlandske salg er faldet. Hæver man afgiften, så vi får en gennemsnitspris på 100 kr., vil den årlige grænsehandel med cigaretter beløbe sig til ca. 2,4 mia. styk svarende til ca. 73 pct. af forbruget i Danmark.

Mere end hver anden cigaret, der ryges i Danmark, vil være købt i tyske eller svenske grænsehandelsbutikker – eller online – til skade for dansk butiksliv og med begrænset effekt på rygerne. En cigaret bliver som bekendt ikke mindre usund af at være købt hos Fleggaard.

Yderligere er den illegale handel med cigaretter steget. Vi ser for første gang illegale cigaretfabrikker i Danmark med produktion i millionklassen. Dertil er der fremvokset et nyt marked for illegale e-cigaretter, puff bars, der målrettet går efter børn og unge med salg på sociale medier som f.eks. Tiktok. Og så fortsætter parallelimporten af nikotinposer og snus fra Sverige, hvor det er markant billigere.

Sorte markeder er ukontrollerede markeder, hvor der ikke tages hensyn til hverken produktindhold eller salgsaldersgrænser. Der er kun en gruppe, der er tjent med større sorte markeder, og det er de kriminelle.

Hvis så bare de seneste afgiftsstigninger på cigaretter havde fået mange danskere til at stoppe med at ryge – men nej. Den effekt, som sundhedsorganisationerne i sin tid lovede, er udeblevet. 19 pct. af danskerne ryger dagligt eller lejlighedsvist, og Sundhedsstyrelsen har meddelt, at tallet for andelen af danske rygere er stagneret.

Vi står nu i en situation, der kræver styrket håndhævelse og kriminalitetsbekæmpelse, hvis vi skal gøre os håb om at få puff bars ”ud af skolegården”.

Afgiftshop på cigaretter vil kun forværre problemerne. I stedet bør man se på at få lagt en plan for løbende, moderate afgiftsstigninger på cigaretter, så man både tager hensyn til folkesundheden, men ikke skaber et ukontrolleret marked domineret af grænsehandel og illegal handel. Det vil også sikre, at vedtagne afgiftsstigninger ikke udhules over tid.

Det vil også være vigtigt at evaluere de forskellige lovtiltag på tobaksområdet for at få belyst effekt eller mangel herpå. Tobakslovgivningen har været præget af flere symbolpolitiske tiltag, hvoraf nogle af dem har gjort mere skade end gavn, f.eks. smagsforbuddet for e-cigaretter, der har åbnet døren for illegale puff bars, og standardisering af cigaretpakker.

Det er ikke det mest politisk populære at gøre, men det vil være det mest ansvarlige.