Domstolene er på vej på benene igen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folketinget behandlede i al ubemærkethed i den forgangne uge et lovforslag, der tog det første spadestik til genopretning af domstolene.

Retsplejeloven bliver nu ændret, så der her og nu kan ansættes de første 12 dommere af en samlet udvidelse på forhåbentlig 50-60 faste dommere. Nye dommere hænger imidlertid desværre ikke på træerne. De skal gennem et konstitutionsforløb ved landsretten, og derfor må vi nok tre-fire år frem i tiden, før den endelige dommerforøgelse er i hus.

Herudover er der nu også i Folketinget enighed om at forhøje afgangsalderen for de dommere, der allerede er gået på pension – dommere, der kan tilkaldes på ”daglejerbasis”. Afgangsalderen er i dag 72 år og forhøjes nu til 74 år allerede fra 1/1 2024. Sammen med en appel til landets retspræsidenter om i intensiveret grad at eftersøge pensionerede dommere, så burde disse ændringer naturligvis bidrage til, at sagspuklerne i det mindste ikke fortsætter med at stige.

For fakta er desværre, at når det tager 28 måneder med at få dom i en almindelig retssag ved Retten i Aarhus og måske halvandet år i landsretten, så er der en overhængende fare for, at den dømte efter fire års sagsbehandling er gået fallit, og at sagsøgeren herefter står tilbage med en ubrugelig dom, en lang næse og en stor advokatregning. Det er ikke retssikkerhed.

Derfor har Folketingets Retsudvalg over det sidste år besøgt mange retter i Danmark, ligesom der har været nedsat et udvalg – Rørdam-udvalget – med henblik på udarbejdelse af forslag til en mere effektiv domstolsbehandling. Mange input er fremkommet til udvalget, heriblandt 25 forslag fra undertegnede. Det har så samlet set resulteret i et oplæg fra udvalget, der har været til grundig forhandling mellem Folketingets partier og forventes udmøntet i en endelig aftale i denne uge.

Således synes der nu enighed blandt et stort flertal af Folketingets partier om adskillige ændringer i den måde, domstolssystemet i dag fungerer. Omsat til kroner tyder meget på, at forenklingerne kommer til at repræsenterer det, der svarer til 60 mio. kr. arbejde årligt – om end det må erkendes, at det er vanskeligt at omregne en ophævet paragraf i Retsplejeloven til en økonomisk besparelse.

Blandt de regler, der kan forventes ændret, er bestemmelser om, hvornår en sag skal være en nævningesag, om konsekvenser af den tiltaltes udeblivelse fra retsmødet, om grænser for, hvornår en sag kan ankes til landsretten, samt nye regler for fogedsager og ”småsager” (den simple proces for små sager, hvor ”små” fremover bliver defineret som sager op til 100.000 kr.). Der forudsættes herudover mere retsmægling og øget brug af skriftlige vidneerklæringer. Summa summarum er der tale om pæne effektiviseringer uden væsentlig betydning for retssikkerheden.

Allervigtigst bliver derimod den økonomiske indsprøjtning til domstolene. Ca. 200 mio. kr. om året vil bestemt få sin virkning og er da også i sagens natur budt velkommen af dommerforeningen med stor tilfredshed. Pengene går i det væsentlige til flere dommere, flere dommerfuldmægtige, flere retssekretærer og i et vist omfang til enkelte bygningsmæssige forbedringer.

Der er udsigt til markante forbedringer. Flere pensionerede dommer indkaldes. Flere aktive dommere udnævnes. Enklere regler for processen og endelig en markant økonomisk indsprøjtning, som burde sikre, at ventetiden ved domstolene ikke kvæler danskernes retssikkerhed.