Som en blodrus: Landbruget bliver behandlet respektløst
Vi kredser om vores egen lille navle i Danmark, men vi glemmer proportionerne i debatten og det faktuelle indhold.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den seneste tidsomtale af landbruget og dets mennesker i såvel medier som fra offentlige meningsdannere og intetanende borgere har på det seneste nået nye lavmål.
Vi kredser om vores egen lille navle i Danmark, men vi glemmer proportionerne i debatten og det faktuelle indhold. Man glemmer menneskerne bag, deres følelser, identitet og faglige stolthed, alt imens man tramper derudad i en populistisk blodrus.
Vi ved fra f.eks. den europæiske organisation EFSA, at Danmark er et af de lande, som har de absolut mindste restindehold af uønskede stoffer i deres produkter. Vi ved, at klimabelastningen på et dansk kg mælker ca. 1 kg CO2og er blandt verdens laveste mod eksempelvis Indien med ca. 2,75 kg. Vi har gennemført enorme reduktioner på dyrkningsfladen siden Vandmiljøplan 1 fra 1987 til i dag og halveret forbruget af handelsgødning, hvor vores nabolande har gjort meget lidt.
Vi udleder10-11 mio. tons CO2e i landbrugsproduktionen, men ifølge et ministersvar optages 30-40 mio. tons i planterne, som man fra officiel side vælger ikke at regne med, fordi forbrugeren udånder CO2’en igen efter fordøjelse.
Vi ved fra bl.a. Helcom-samarbejdet om Østersøen, at Østersøen sender enorme mængder kvælstofog fosfor til dansk farvand. Alle lande og byer rundt om Østersøen langt ned i Polen og ind i Rusland mfl. skal jo også af med deres vand ind igennem dansk farvandog væk ud i Nordsøen.
Dansk landbrug er gået fra ca. 3,5 mio hektar omkring 1935 til i dag ca. 2,5 mio. hektar, altså reduceret med ca. 30 pct. Arealet er imidlertid ikke forsvundet, men derimod primært omdannet til parcelhuse, motorveje, industri, men også til skove, naturarealer m.m.
Hvis landbruget er blevet 30 pct. mindre, har reduceret forbruget med 50 pct. på gødning, udviklet verdens strengeste afprøvningssystem for sprøjtemidler (VAP) og beviseligt præsterer i top i internationale sammenhænge – mon så ikke problemet er andetsteds, når det angiveligt bliver værre?
Som borgere anvender vi enorme mængder af personlig kemi og medicin i vores dagligdag, Miljøstyrelsen offentliggjorde den 12. oktober 2023et nyt kort, der viser, at næsten alle danske kyster er i dårlig økologisk tilstand på grund af kemisk påvirkning. Den kemi og medicin, du bruger, renses ikke fra i rensningsanlæggene.
Danmark tager sig tilmed betalt for at modtage tankskibe med kemisk spildevand fra Norges olieindustri m.m. for at forsøge at rense det og derefter udlede det til de danske farvande. Burde Norge ikke holde sine problemer hjemme i egne fjorde?
Vi bruger enormtmed data på alverdens frekvenser, hvad gør det i forhold til insekter? Vi sætter rekorder i flyvninger, rekord i antallet af biler, antal elektroniske enheder – forbrug, forbrug, forbrug. Måske skulle man af respekt for andre menneskers arbejdsliv og værdighed zoome lidt ud og betragte, hvad der bliver mere og mindre af, som en start?