Har Arbejdstilsynet været forbi Christiansborg?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg kender ikke den konkrete årsag til Jakob Ellemann-Jensens afgang som formand for Venstre. Men jeg synes, at hele hans sygdomsforløb og hans afgang sætter spørgsmålstegn ved arbejdsmiljøet som folkevalgt. Han er jo kun én mere i rækken af folketingspolitikere, der er gået ned med stress. Torsten Gejl, Ida Auken, Alex Vanopslagh og Pernille Rosenkrantz-Theil er andre før ham.

Folketingets medlemmer er kun mennesker. Og selv om jeg også forventer, at landets ledende politikere arbejder betydeligt mere end flertallet af befolkningen, må der være grænser for, hvor meget vi kan forvente af dem.

Selv blev jeg forundret, da jeg hørte, at årets finanslov skulle forhandles færdig søndag aften. Burde Nicolai Wammen ikke være sammen med sin familie på det tidspunkt? Finansloven kunne sagtens have været forhandlet færdig om mandagen. Er det ikke statsministeren og forsvarsministeren forundt at være til en koncert i Odense, selv om de er nødt til at skynde sig til København bagefter for at agere på krigen mellem Rusland og Ukraine? Mig bekendt var der ikke fare for, at Rusland angreb Danmark, sidst det skete.

Jeg mener, at torsdag bør afsættes som en afstemningsdag for tredjebehandlingen af alle lovforslag. Her forventes det, at alle folketingsmedlemmer er til stede ved afstemningen. Formandskabet vælger en sekretær, som skitserer de argumenter, der taler for og imod forslaget. Så er der undtagelsesvis mulighed for spørgsmål. Og så skrides der til afstemning. Jeg foreslår denne ændring af forretningsordenen, fordi jeg gerne som vælger vil se, hvordan den person, der repræsenterer mig, har stemt. Det er en vigtig del af demokratiet, selv om min repræsentant stemmer sammen med sit parti.

Forhandlinger uden for salen og første- og andenbehandling af lovforslag bør foregå mandag til onsdag, for at folketingsmedlemmer, der er valgt uden for hovedstadsområdet, har mere tid til at passe deres kreds og være sammen med deres familie. En forhandling kan i særlige tilfælde foregå om fredagen. Det bør kun være noget, der sker en-to gange årligt.

Selvfølgelig vil det være rimeligt, at en minister er til at træffe døgnet rundt. Men der bør være en helt speciel grund til, at en minister bliver indkaldt uden for kalenderen. Det samme gælder ordførere fra andre partier. Hvis Putin dør, eller der sprænger en bombe i metroen, skal der naturligvis ageres politisk. Men politikerne bør ikke agere på hver en lille ting, der sker. F.eks. er det fuldstændigt uhensigtsmæssigt, at forsvarsministeren skal underskrive 1.200 dokumenter inden for nogle få måneder. Her bør ansvaret uddelegeres, så ministeren får tid til den forsvarspolitiske strategi frem for at skulle godkende en række sager, som vedkommende ikke har en jordisk chance for at nå at sætte sig ind i.

Noget andet er tonen mellem politikere. Det er hensigtsmæssigt med et flerpartisystem, hvor forskellige befolkningsgrupper får deres synspunkter repræsenteret i Folketinget. Der er bare ingen almindelige borgere, der gider at høre om de personlige konflikter, som politikerne måtte have. Derfor ville det gavne debatten, hvis politikerne lærer at holde sig til bolden i stedet for at gå efter manden.

Hvis jeg synes, at det medlem, som jeg stemte på sidste gang, har gjort det for dårligt, stemmer jeg nok på en anden næste gang. Det skal et andet folketingsmedlem ikke fortælle mig. Der er jo også mulighed for at henvende sig personligt til den, som man har en konflikt med. Det ville på alle måder gavne debatten.