Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Jeg så det, jeg så. Og det så ikke godt ud

Landbrug & Fødevarer drager mine faglige observationer fra en svinestald i tvivl. Det skal de ikke begynde på, for jeg tog ikke fejl, da jeg så nogle ting, der førte til en politianmeldelse.

Astrid Ruegaard HansenDyrlæge, Hvalsø

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Christian Fink Hansen kommenterer 5/10 min kronik i JP 27/9. Den beskriver et besøg i en stor so-besætning i forbindelse med Åbent Landbrug. Hans svar rummer desværre en del misforståelser og påstande og drager mine beskrivelser i tvivl. Det er ikke i orden, men klassisk L&F. Ved besøgets start fik vi indprentet, at fotografering var forbudt, hvilket undrede os. Ville man ikke netop gerne vise sin produktion frem?

Christian Fink Hansen antyder, at jeg har set en gummipude i stedet for et sår. Måske prøver han at være morsom. Til ham og andre, der måske ikke har set en skuldersårspude, kan den beskrives som en sort, rund, halvpunkteret gummibold på størrelse med en lille tallerken, og jeg vil vurdere det som umuligt – selv for et ret lille barn – at tage fejl af en sådan og et stort grimt sår.

Såret var heller ikke, som Christian Fink Hansen fejlagtigt skriver, et skuldersår, men et stort sår på albuen. Jeg har efter bedste evne beskrevet såret i kronikken, og med mere end 30 års erfaring som praktiserende dyrlæge tager jeg ikke fejl. Det var en klar overtrædelse af lovgivningen, at hun gik rundt med det og ikke var i sygesti. Og jo, jeg kunne godt have konfronteret ejeren med den stakkels so. Men for det første gik vi ind i besætningen i den tro, at vi skulle se det bedste, som dansk griseproduktion kunne fremvise. Da der så var flere lovovertrædelser allerede i det første staldafsnit, blev jeg lidt rystet, og da det derefter bare blev værre og værre, besluttede jeg mig for at gennemføre hele rundvisningen og huske alt, hvad vi så, så jeg bagefter kunne lave en nøgtern og detaljeret beskrivelse. Havde jeg fået tilkaldt ejeren og på stedet meldt ham til politiet, da vi så soen, var rundvisningen nok blevet afbrudt.

Ejeren er kort efter besøget politianmeldt. Det er både utroligt – og betænkeligt – hvis Fødevarestyrelsen efterfølgende skulle have været på besøg uden at se en eneste af de mange lovovertrædelser. Er de også blevet staldblinde? Soen var sikkert forsvundet, men hvad med alle de for store dyr i for småt inventar (ikke i farestalden, Christian Fink Hansen, men i løbestalden, hvor du vel ikke kalder de tætsiddende metalstænger for ”beskyttelsesbøjler”); alle de ekstremt sultne tomgangstyggende drægtige søer; det alt for glatte gulv; de halte dyr, der ikke gik i sygebokse, osv. Læs Dyrevelfærdsloven og Bek. Nr. 1742 af 30/11/2020.

Bagefter forstår vi bedre, at fotografering var forbudt.