Pinligt, PET

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Politiets Efterretningstjeneste er i øjeblikket i gang med en tiltrængt, massiv charmeoffensiv oven på Ahmed Samsam- og FE-sagerne. Sager, der efterlader et meget lidt flatterende billede af ledelsen i PET, der efterhånden fremstår mere og mere som komiske Ali, da man billedligt talt i Samsam-sagen hverken vil be- eller afkræfte dennes eksistens.

Værre er det, at man moralsk befinder sig på et meget lavt niveau, når PET-chefen Finn Borch Andersen uden sagsrelevans informerede udvalgte politikere om, at spionchefen Lars Findsen var en potentiel cykeltyv og pervers.

I øjeblikket reklameres der for en podcast om PET’s aktionsstyrke, hvor enhedens kompetencer beskrives: en enhed, der rykker ud til de »sværeste og farligste opgaver«, og hvor de ansatte føler sig »stolte og beæret over at være en del af denne professionelle enhed, som sikrer, at terrorister, gidseltagere og hårdkogte gerningsmænd bliver stillet til regnskab for deres gerninger og kommer bag lås og slå«.

Hold da op! Lige de kompetencer, man havde brug for den 8. december 2021, da aktionsstyrken blev brugt til at anholde spionchef Lars Findsen på vej hjem gennem Københavns Lufthavn bevæbnet med slik til børnene – eller hvad med den 60-årige kvinde, der til spot og spe blev anholdt på vej ud af sin bil uden for arbejdspladsen, eller den nu 63-årige kollega fra PET uden for sin bopæl, alle sigtet for landsforræderi, hvoraf indtil videre to har vist sig uskyldige, men alle må have følt, at de blev behandlet som terrorister og hårdkogte gerningsmænd. Et flovt operativt overkill og misbrug af de brave folk i aktionsstyrken, men en skamplet på ledelsen i PET.