Klimaforandringerne er blevet enighedens motorvej, men heldigvis er der sideveje

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig lykkedes det hele tre klimaforskere at udtale sig til tv om brandene i Sydeuropa, hvor det samstemmende lød, at årsagen er klimaforandringer som følge af et øget indhold af klimagasserne kuldioxid og metan i atmosfæren. En fjerde ekspert kunne dog trøste os med, at det stadig er muligt at bremse udviklingen. Nemlig hvis vi reducerer udledningerne med 43 pct. inden 2030.

Men er det overhovedet realistisk? Jeg tror det ikke. En af grundene hertil er, at USA først lige har påbegyndt en omlægning bort fra fossilt brændstof, og at Kina fortsat igangsætter nye kulkraftværker. En anden er, at de mange naturbrande kloden rundt gør det umuligt at lave en plan for reduktioner af udledningen. Og for det tredje, at vi fortsat udbygger samfundet massivt med energiforbrugende digitale løsninger.

Det peger samlet set på, at vi nok ikke når de fastsatte mål med hensyn til at begrænse den globale temperaturstigning.

Men uden for FN’s klimapanels samstemmende forenklede forklaring og prognostiske forudsigelser er der heldigvis stemmer på sidevejene, som bare næsten ikke er blevet hørt. De bærer navne som Jim Lovelock og Henrik Svensmark.

Svensmark har længe fremholdt, at variationer i indstrålingen fra Solen har betydning for den stigende gennemsnitstemperatur på Jorden, hvilket igen og igen er blevet tilbagevist. Men så efter nye målinger alligevel er blevet accepteret (i 2019). Mens Lovelock har fremholdt, at hav-jord-atmosfære-systemet indeholder feed-backløkker, som er med til at regulere Jordens klima.

Han skriver blandt meget andet, at hvis vi fjernede alt metan fra Jordens atmosfære, ville iltkoncentrationen stige, og enhver brand blive uslukkelig. Og han har allerede i 1987 angivet, at en øget afsmeltning af den arktiske is på sigt vil medføre, at de varme havstrømme vil bremses op og til sidst gå helt i stå med koldere klima til følge.

Netop dette sidste har nogle danske forskeres målinger, som nylig er blevet offentliggjort, peget på nok vil blive tilfældet.

Godt. Så er der altså et par alternative bud på, at vi måske undgår klimapanelets hårrejsende forudsigelser, selv om vi ikke når de definerede reduktionsmål.

Desværre vækker det også en mistanke om, at en lignende udfasning af stemmer på sidevejene finder sted i andre videnskabelige sammenhænge.