Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Så meget for så lidt

Per Lund-RasmussenLektor em., cand.mag., Skanderborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har i dag – den 10/7 – modtaget et brev fra Frankrig stemplet 03.07.23. Brevet vejer 10 g, og portoen har kostet 1,5€, hvilket svarer til lidt over 11 danske kroner.

Det brev, jeg nu skal sende af sted til min kontakt i Frankrig, vejer lidt mere, nemlig 14 g, og det skal jeg betale 36 kroner for.

Så kan jeg til gengæld glæde mig lidt over, at jeg for denne fyrstelige pris kunne have sendt hele 100 g, men hvorfor skal jeg betale så meget for så lidt, når jeg f.eks. snildt kunne nøjes med en vægtgrænse på 20 g?

Hvor stor en procentdel af breve til Frankrig kommer for øvrigt i nærheden af 100 g? Har jeg ikke en pointe?

Artiklens emner