Mener du virkelig det, Carl-Johan Dalgaard?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mens inflationen raser, og borgerne på overførselsindkomst har meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen, gik overvismand Carl-Johan Dalgaard i medierne med meldingen om, at man ikke kan fremrykke reguleringen af overførselsindkomster – som nu reguleres med to års forskydning i forhold til lønregulering på arbejdsmarkedet – til regulering samtidig med ikrafttrædelse af reguleringerne på arbejdsmarkedet, altså regulering nu. Overvismandens begrundelse var, at det ville få »næsten katastrofal« påvirkning af økonomien i form af stigende inflation.

Forudsætningen (i tilnærmede/runde tal for overskuelighedens skyld): Vi er 3 mio. lønmodtagere og 2 mio. borgere på overførselsindkomst. Gennemsnitlig månedsløn før skat for lønmodtagere 50.000 kr. og gennemsnitlig månedsudbetaling før skat for modtagere af overførselsindkomst 17.000 kr.

Med de forudsætninger giver det en samlet årlig udbetaling til lønmodtagere på 1.800 mia. og en samlet årlig udbetaling til borgere på overførselsindkomst på 408 mia., hvilket giver en samlet pengestrøm før skat – altså til forbrug i bred forstand – på 2.208 mia.

Omsætter vi tallene til forholdstal i form af procentuelle størrelser, svarer den samlede årlige udbetaling til lønmodtagere til 82 pct., og den samlede årlige udbetaling til overførselsindkomster til 18 pct.

Mener Carl-Johan Dalgaard, at den økonomiske effekt ved en fremrykning af udbetalingen af reguleringen af overførselsindkomster, så modtagere af overførselsindkomster ligestilles med arbejdsmarkedets lønmodtagere, har så stor en betydning for udviklingen i inflationen i et af verdens rigeste lande, at du fraråder en sådan økonomisk ligestilling?