Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Bevar forsvarsforbeholdet og hold fast ved Nato

Danmark har besluttet at øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af bruttonationalproduktet, som Nato foreskriver. Det er godt, og derfor er der heller ikke grund til også at gå ind i et eksperiment med en EU-hær.

Hans Kristian SkibbyMF, løsgænger
Karina AdsbølMF, løsgænger
Bent BøgstedMF, løsgænger
Lise BechMF, løsgænger
Liselott BlixtMF, løsgænger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Er Danmarks forsvar og sikkerhed bedst sikret gennem Nato eller EU? Det er forenklet sagt det spørgsmål, som vi stemmer om, når vi skal stemme om forsvarsforbeholdet den 1. juni.

De seneste 15 år har flåden været med i jagt på pirater ud for Somalia og i Guineabugten under FN-kommando. Danmark er med, fordi vi har verdens femtestørste handelsflåde. Vi har netop sendt 750 soldater til Letland under Nato-kommando. Det er missioner, der giver mening for Danmark.

Tror man på, at EU og en i fremtiden regulær EU-hær bedre kan sikre freden i Europa, end Nato kan, så skal man stemme for en ophævelse af forbeholdet. Er man derimod mest tryg…