Den danske model er ikke for offentligt ansatte
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kan vi have tillid til den danske model, spørger Karsten Bräuner i kronikken i JP juledag med tanke på KL’s lockout af folkeskolelærerne under SRSF-regeringen og senest indgrebet over for sygeplejerskernes strejke og ønsker det afklaret af en kommission.
Spørgsmålet er forkert stillet. Ganske vist kan offentligt ansatte strejke, og deres arbejdsgivere lockoute, og de forhandler også med hinanden i Forligsinstitutionen.
Men det er reelt en formalitet.
Den danske (arbejdsmarkeds)model blev skabt i 1899 mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne i den private sektor.
Selv om nogle tilsyneladende tror det, omfatter modellen ikke offentligt ansatte, som så sent som i 1950 kun udgjorde 8 pct. af de beskæftigede mod 28 pct. i dag.
Den generelle lønudvikling i det offentlige følger som resultat af en særlig reguleringsordning ikke desto mindre lønudviklingen i den private sektor.
Derfor er det spild af penge, at offentligt ansattes organisationer samler penge i strejkekasser.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.