Nedlukningen af gymnasierne i Aarhus går ud over elevernes faglighed og sociale liv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som følge af den opblussende coronasmitte i Aarhus anbefalede myndighederne fredag den 7. august, at gymnasierne i Aarhus skulle udskyde fysisk fremmøde. En anbefaling, rektorerne valgte at følge. Resultatet blev, at fortsættereleverne nu kan se ind i to uger med virtuel undervisning, mens de kommende elevers skolestart blot er udskudt. Det er et problem. Vi ved fra nedlukningen før sommerferien, at virtuel undervisning ikke fungerer nær så godt som fysisk undervisning – faktisk fungerer det slet ikke. Eleverne kan ikke få den samme hjælp og vejledning af deres lærer, som de kan fysisk, og gruppearbejdet er ligeledes svækket.

Når vi elever kommer direkte fra en lang sommerferie, bliver det endnu sværere at komme ordentligt i gang med det faglige indhold. Vi skal starte nye fag op med lærere, som vi aldrig har mødt, såvel som holdkammerater vi ikke kender. Det fungerer ikke optimalt. Det er især de elever, som måske har lidt sværere ved at komme ind i skolearbejdet igen, som den virtuelle undervisning kommer til at gå ud over, og det er farligt for resten af skoleåret, hvis elever allerede fra start af sakker bagud. Men det faglige er én ting.

En anden er det sociale. Mange havde glædet sig til at komme tilbage til skolen og se alle dem, man ikke havde set så meget til over sommeren – men det må vi vente med. En stor del af det at gå i gymnasiet er det sociale, men det mister vi fuldstændig, når vi skal sidde herhjemme, og det kommer til at smitte af på motivationen.

Som før nævnt blev de kommende elevers skolestart udskudt. Det er en god ting – så længe det ikke bliver udskudt yderligere. De nye elever kan ikke starte virtuelt. Det er simpelthen bare ikke en mulighed. De er på vej ind i en verden af nye klassekammerater, nye lærere, nye fag og generelt en helt ny måde at gå i skole på. Det kan man ikke få op at køre virtuelt. Når man starter i gymnasiet, er det vigtigt, at der bliver skabt et godt klasserum og sammenhold mellem eleverne, og det er allerede svært at gøre med diverse coronarestriktioner, men helt umuligt at gøre virtuelt.

Man skal også huske på, at nedlukningen i værste fald bliver forlænget, og at de kommende elever dermed vil skulle vente endnu længere med at komme i skole, og at fortsættereleverne vil skulle modtage endnu mere virtuel undervisning. Det vil resultere i, at elever ikke kommer godt fra start med skoleåret, grundet den virtuelle undervisning, og ikke lærer kernestof ordentligt, og vi kan derfor bruge resten af skoleåret på at prøve at hamle op med alt det, vi har misset.

Det er svært at forstå, at det igen er vores uddannelse, der bliver nedprioriteret, mens f.eks. barer og restauranter fortsat kan holde åbent. Da gymnasierne var en del af genåbningen efter påsken, havde det ikke store konsekvenser for smittetrykket. Det kan ikke passe, at de samme to årgange, som sidst sad hjemme i knap fire måneder, igen skal have en tur med virtuel undervisning. Vi savner vores klassekammerater og gruppearbejde. Vi savner den læring og dannelse, som gymnasiet giver os. Vi forstår godt, at den stigende smitte i byen er et alvorligt problem, men vi forstår ikke, hvordan det har noget at gøre med vores skolegang. Hvis vi tager nogle ekstra forholdsregler, må der være en løsning, som ikke går ud over vores uddannelse.