Ingen havregrød til Josephine

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Josephine på 2 år og 11 måneder er lige startet i børnehave. Hver dag møder hun ind med savlesmæk, selv om Josephine for længst burde have smidt savlesmækken.

Vi er ved at gøre klar til dagens første måltid.

Josephine vil gerne bede om en skål havregrød. Hun peger på grøden. Den voksne øser en portion havregrød op og stiller den foran Josephine, men Josephine har ikke lært selv at spise.

Fire børn kommer ind ad døren med deres forældre. De vil gerne have hjælp til at vinke i vinkevinduet. Den voksne kigger på Josephine, der stadig sidder og kigger på sin havregrød. Hun er vant til, at mor hjælper hende.

Med de normeringer vi har i dag, stiller det enormt store krav til forældrene om at gøre deres børn parate til en hverdag i daginstitutionen.

De børn der er bagud i deres udvikling har det svært i daginstitutionerne.

Det er forældre, der vil deres børn det bedste, men der er tale om misforstået omsorg, hvor forældrene ikke formår at sikre at børnene gennemgår vigtige og basale udviklingstrin som at gå, spise og smide bleen.

Vi har brug for bedre normeringer, men der er også brug for at forældrene gør deres arbejde ordentligt. Vi må forbedre samarbejdet med de familier der har brug for ekstra hjælp.

Det er ikke bare socialt udsatte familier, der er udfordringen her. Det er helt almindelige forældre, der burde kunne magte opgaven, men som ikke ved hvordan de griber det an.

Det er børn som Josephine, der bliver taberne og kommer bagud i deres udvikling. Det skal vi lave om på.